Den bedste opskrift på hjemmelavede æbleskiver

Ingen jul uden æbleskiver. Og de bedste æbleskiver er dem, du selv laver. Her er den eneste opskrift du behøver til at bage æbleskiver, som smager, så juleenglene synger.

Skrevet af Imerco, d. 06-11-2017 i Inspirér mig
Se alle æbleskivepander

Du kan sikkert købe gode æbleskiver ude i butikkerne, men intet slår dem, du selv har rørt og bagt med kærlighed. Bager du dem selv, kan du få dem, som du vil have dem. Med et hint af vanilje eller måske med et syndigt strejf af karamel.  

Opskrift på traditionelle æbleskiver

Brug weekenden på at bage en stor omgang æbleskiver til aftenkaffen – til stor glæde for familie og venner. Spiser I ikke dem alle sammen, kan du sagtens fryse dem ned. Så er du garanteret æbleskive-hygge resten af december.

Æbleskriver og æbleskivepande

Antal: 20-25 stk.

Det skal du bruge til æbleskiver:

250 g hvedemel

4 dl kærnemælk

50 g smeltet smør

3 æg

1 spsk. sukker

Korn fra 1/2 vaniljestang

1 tsk. salt

1 tsk. natron

Sådan laver du æbleskiver:

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål (hvedemel, salt og natron).
  • Skrab vaniljekornene ud, og bland dem sammen med sukkeret. Kom vaniljesukkeret i skålen med de andre ingredienser.
  • Rør æggene sammen med kærnemælk og smeltet smør i en skål, og hæld det herefter over i melblandingen, og rør det sammen.
  • Hæld dejen over i en kande.
  • Varm æbleskivepanden eller æbleskivebageren op, og smør hullerne med smør. Æbleskiverne skal have lav varme fra start af.
  • Fyld hullerne med dej, dog ikke helt op til kanten.
  • Vend æbleskiverne rundt med en kødnål, gaffel eller ske, når kanten begynder at blive fast.
  • Tjek om æbleskiverne er færdige ved at stikke en pind ned i æbleskiven. Slipper den, er æbleskiven færdigbagt.
  • Server æbleskiverne i en skål med hindbær- eller jordbærmarmelade ved siden af. Sigt lidt flormelis på toppen, så du får en fin sne-effekt.

Æbleskiverne bliver kuglerunde, hvis du vender æbleskiverne om på siden, når den første side er bagt. Fyld lidt ekstra dej i æbleskiverne med en ske eller en sprøjtepose for at få dem helt runde.

Læs også: Den ultimative guide til julens lækreste hjemmebag

Æbleskiver med karamelsauce

Traditionelle æbleskiver er superlækre, men hvis du gerne vil imponere dine gæster lidt ekstra, så skal du kaste dig ud i denne syndige karamelsauce.

Det skal du bruge til æbleskiver med karamelsauce:

400 g sukker

100 g smør

3 dl piskefløde

1 1/2 tsk. salt

Sådan laver du æbleskiver med karamelsauce:

  • Alle ingredienserne hældes i en tykbundet gryde, som opvarmes ved svag varme.
  • Lad massen simre ved svag varme til karamellen er flydende og uden klumper.
  • Hæld karamelsaucen direkte over i en sauce kande eller skål, hvis den skal serveres med det samme. Eller opbevar den i et lufttæt glas i køleskabet, og opvarm den senere.
  • Karamelsaucen hældes i fine striber over de friskbagte æbleskiver. Bon appetit!
Se alle æbleskivepander

Relaterede artikler

Sådan dækker du et farverigt julebord
Inspirér mig

Sådan dækker du et farverigt julebord

Cremet espressomartini til at runde ugen af med
Inspirér mig

Cremet espressomartini til at runde ugen af med

Sådan holder du nytår anno 2017
Inspirér mig

Sådan holder du nytår anno 2017

Pulled duck i slowcooker
Inspirér mig

Pulled duck i slowcooker