Hvad klæder bedre et dansk designikon end et andet dansk designikon? Kay Bojesens Abe har fået påmalet den ikoniske Nørgaard paa Strøget #101 T-shirt i denne særlige udgave.
Design af danske ikoner
Ægte samlerobjekt
Fremstillet i FSC®-certificeret teaktræ
To danske design-ikoner
Hvad klæder bedre et dansk designikon end et andet dansk designikon? Kay Bojesen og Nørgaard paa Strøget har hver især bidraget til dansk design, og nu har de sammen skabt denne version af Kay Bojesens Abe – nu med den flotte påmalede Nørgaard paa Strøget #101 T-shirt i enten sort med hvide striber eller hvid med sorte striber. Begge farvevarianter er med den velkendte røde halskant, du kun finder på #101 T-shirts i den eksklusive Nørgaard paa Strøget-version i butikken på Amagertorv i København. Den lille Kay Bojesen Abe x Nørgaard paa Strøget er fremstillet i FSC®-certificeret teaktræ.
Kay Bojesen Abe x Nørgaard paa Strøget
Kay Bojesen er synonym med original, dansk formgivning og design. Samarbejdet med Mads Nørgaard binder kærligheden til holdbare og varige produkter sammen, og tilføjer samtidig netop den leg og finurlighed, som Kay Bojesen selv elskede at tilføje til sine designs for at sætte fantasien i gang og skabe originale fortællinger i træ.
Den ikoniske Abe i nye klæder er en sjov og uhøjtidelig fejring af begge designikoner, hvor vi med et glimt i øjet i fællesskab hylder humoren og de smilende linjer med farver og striber, der trækker tråde langt ind i dansk designhistorie.