MEDLEMSTILBUD: SPAR 20% ved køb for min. 300 kr.*
Intet julebord uden snaps, så hvorfor ikke lave din egen i år? En hjemmelavet julesnaps i en smuk flaske er et sikkert hit til julefrokosten og en skøn gaveidé. Vi guider dig hele vejen. Skål!
Skrevet af Imerco · 27 november 2016Mmm. Appelsin, nellike, kanel og vanilje. En hjemmelavet julesnaps med lækre julekrydderier smager skønt, og det er ingen sag at lave den selv. Du skal blot bruge en flaske klar snaps, dine yndlingskrydderier og en fin flaske at hælde den op i. Så har du en fantastisk snaps til alle julens frokoster.
Det er en god ide at starte dit lille hjemmebrænderi allerede nu, for den krydrede julesnaps har godt af at trække. Alt efter hvad du bruger af frugter, bær, rødder og krydderier kan trækketiden variere fra én enkelt dag til flere måneder.
Du kan give din julesnaps et endnu mere personligt præg ved at pynte glasflasken. Skriv for eksempel snapsens navn på en etiket og bind et bånd omkring med en hel kanelstang, stjerneanis eller vaniljestang bagved. Det giver en hyggeligt effekt.
Servér din julesnaps ved 14-18 grader. Her kommer smagsnuancerne til deres ret, og snapsen kan nydes fuldt ud.
Læs også: 3 drinks med snaps til julefrokosten
1 økologisk appelsin
40 stk. brun kandis
25 stk. hele nelliker
5 stk. hele stjerneanis
1 kanelstang
2 vaniljestænger
70 cl klar snaps
Prik appelsinen med en gaffel 10-12 gange, og kom den i et glas med sukker, krydderier, flækkede vaniljestænger og klar snaps. Sæt låg på, og lad snapsen trække et mørkt og køligt sted i en måneds tid – gerne længere. Filtrer snapsen og fortynd den eventuelt med mere klar snaps, hvis du ønsker en mindre kraftig smag.
Andre lækre kryddersnapse til jul er paradisæblesnaps, ingefær- eller lakridsrodsnaps – og den anderledes safranlikør.Læs også: Den ultimative guide til julens lækreste hjemmebag