Opskrift på juleboller med æblemos og marcipanremonce

Bag lækre juleboller med krydret æblemos og marcipanremonce og server dem lune på en hyggelig dag i december. Her får du opskriften på de søde boller.

Skrevet af nemlig.com. Foto: nemlig.com, d. 22-11-2020 i Jul
Samlet tid: 2 timer.
Arbejdstid: 30-45 min. 

Ingredienser (8 personer)

Dej:

2 dl sødmælk
25 g gær
2 spsk. sukker
1 stk. æg
400 g (ca.) hvedemel + mel til udrulning
2 tsk. kardemomme, stødt
1 nip fint salt
100 g smør, blødt

Krydret æblemos:

2 store madlavningsæbler eller 3-4 alm. (400 g renset vægt)
1 spsk. revet ingefær
1 spsk. (ca.) vand
2 spsk. sukker (eller efter smag)
1 stk. kanelstang
0.5 tsk. (ca.) nelliker
Kanel efter behov

Marcipanremonce:

80 g marcipan
80 g smør, blødt
1 spsk. mørk sirup
60 g sukker

Pynt:

1 stk. æg, sammenpisket
1 håndfuld hasselnøddeflager - el. mandelflager
Perlesukker efter behov

Fremgangsmåde

Afmål smør til dejen og remoncen og lad det blive blødt ved stuetemperatur 

Dej:

Lun mælken så den er håndvarm, kom den i en stor røreskål (gerne på røremaskine) og opløs gæren i mælken
Tilsæt sukker, æg, 1/3 af hvedemelet, kardemomme og salt og rør det godt sammen (brugt røremaskine eller håndmixer med dejkrog)
Kom smørret sammen med 1/3 mere hvedemel og rør til en ensartet dej. Tilsæt herefter resten af hvedemelet og ælt dejen godt igennem. Den må god være lidt fugtig
Læg et fugtigt klæde over skålen og lad dejen hæve 30-45 minutter
Lav imens fyldet

Krydret æblemos:

Skræl æble, fjern kernehus og skær i mindre stykker. Skræl ingefær og riv det fint på rivejern
Kom æbler og frisk ingefær i en gryde med vand, sukker og kanelstang, og bring det i kog
Lad æblerne simre ved middelhøj varme til de er kogt helt ud. Tag evt. låget af gryden, så æblemosen ikke bliver for tynd
Smag æblemosen til med nelliker, og evt. mere sukker og stødt kanel
Lad det køle af

Marcipanremonce:

Riv marcipan groft på rivejern (kom den evt. i køleskab først, så er det noget nemmere)
Rør alle ingredienser sammen til en ensartet masse - brug evt. håndmixer

Juleboller:

Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul den tyndt ud til et rektangel på ca. 60x30 cm
Skær ens kvadrater af dejen: del den først i tre rækker på langs og derefter til kvadrater på tværs
Kom en lille spsk. marcipanremonce og æblemos på midten af hvert kvadrat og luk dejen godt sammen om fyldet. Dette gøres bedst ved først at samle alle hjørnerne og derefter trykke kanterne sammen
Vend bollen med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir
Læg et klæde over bollerne og lad dem efterhæve 20 min
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys dem med hasselnøddeflager og perlesukker
Bag bollerne ca. 10-12 minutter til de er gyldne og gennembagte

 

Opskriften er udviklet og produceret af nemlig.com. Se alle varer, du skal bruge og læg dem nemt i kurven her.

Relaterede artikler

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet
Jul

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet

Sådan dækker du det farverige julebord
Jul

Sådan dækker du det farverige julebord

Sådan dækker du det moderne julebord
Jul

Sådan dækker du det moderne julebord

Sådan laver du fine 3D-julestjerner
Jul

Sådan laver du fine 3D-julestjerner