Tryl i køkkenet og bag Ditte Julies lækre abrikosspiraler

Pift den klassiske roulade op med abrikoskompot, chokoladecreme og bladguld - så kan du servere en rigtig lækkerbidsken. Her får du Ditte Julies opskrift på skønne abrikosspiraler.

Skrevet af Imerco, d. 22-10-2020 i Inspirér mig
Se alt bageudstyr fra by Ditte Julie

Ingredienser til 6-8 abrikosspiraler:

Rouladebund:

100 g æggeblommer
100 g lyst rørsukker
1 tsk. vaniljepasta eller vaniljesukker
160 g æggehvider
20 g lyst rørsukker
60 g kage hvedemel, Valsemøllen
1 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt ingefær

Sådan gør du:

Pisk æggeblommer og 100 g lyst rørsukker sammen med vanilje til en tyk og luftig æggesnaps. Æggehviderne piskes let, og de 20 g sukker tilsættes og piskes stive. Vend mel, bagepulver og ingefær i æggesnapsen og vend bagefter æggehviderne forsigtig i. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag bunden ved 210°C (190°C varmluft) i ca. 10-15 min. Lad den køle af.

Abrikoskompot:

2 blade husblas
200 g tørrede abrikoser
1 tsk. vaniljepasta eller vaniljesukker 
50 g lyst rørsukker
2 citroner, saften heraf
1,5 dl vand

Sådan gør du:

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Hak abrikoserne groft, og kog dem møre med de øvrige ingredienser i ca. 15 min. Blend hele herligheden, og opløs den udblødte husblas direkte i den varme abrikoskompot. Stil kompotten på køl i en halv time, til den er afkølet og mere fast i det.
Smør kompotten udover bunden, og rul rouladen fast sammen. Læg den på frost i 30 min, så den sætter sig.

Chokoladecreme:

100 g god mørk chokolade ca. 70%
1 dl piskefløde 

Sådan gør du:

Hak chokoladen groft og kom den op i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet, og hæld den herefter over chokoladen. Rør chokoladen ud i fløden i små cirkulære bevægelser. Dæk overfladen med husholdningsfilm, og stil cremen på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over. Pisk den helt kolde chokoladecreme luftig. Kom cremen på sprøjteposen med en aflang tylle. 

Til pynt:

Spiseligt bladguld
Chokoladekugler

Sådan pynter du kagerne:

Skær 6-8 skiver ud af kagen og lav en fin topping af chokoladecreme. Pynt med bladguld og chokoladekugler. 

Abrikosspiraler

Opskriften er udarbejdet af Ditte Julie i samarbejde med Valsemøllen.

Se alle kogebøger af Ditte Julie

Relaterede artikler

Sådan dækker du et farverigt julebord
Inspirér mig

Sådan dækker du et farverigt julebord

Cremet espressomartini til at runde ugen af med
Inspirér mig

Cremet espressomartini til at runde ugen af med

Sådan holder du nytår anno 2017
Inspirér mig

Sådan holder du nytår anno 2017

Pulled duck i slowcooker
Inspirér mig

Pulled duck i slowcooker