Hold din fødselsdagsfest udenfor

Sommeren er over os, og er du en af dem, der er så heldige at have fødselsdag, er det oplagt at flytte fejringen udenfor. Vi giver dig tre bud på skønne fødselsdagsfester i det fri.

Skrevet af Imerco, d. 14-06-2017 i Inspirér mig

Børnefødselsdag

En børnefødselsdag er ideel at holde udenfor, da der er god mulighed for leg og bevægelse. Rod og svineri betyder ikke så meget, og så er det både sjovt og hyggeligt. Find en krog i haven, parken eller skoven, og pynt op med flag, balloner og vimpler – du kan eventuelt lave et tema, hvis dit barn for eksempel er vild med pirater, ninjaer eller prinsesser. Læg tæpper til at sidde på, og server fødselsdagsbarnets livretter som for eksempel minipizzaer, pølsehorn og frugtspyd. Fyld en stor drinksdispenser op med lemonade, så kan ungerne selv tappe et glas, når de bliver tørstige. Og så er der selvfølgelig ingen børnefødselsdag uden skattejagt, som kun bliver sjovere, når sporene gemmer sig i krat, buske og træer.
 
Læs også: 3 perfekte fødselsdagslagkager
 

Uanset hvilken fødselsdagsfest du holder, er det godt med masser af puder og tæpper til festen – den danske sommer er uforudsigelig.

Se alle plaider

Fødselsdagsbrunch

Brunch er lækkert og en god ramme for en fødselsdagsfest udenfor, da den består af en masse små lækre retter, som dine gæster kan sidde og hygge over længe, mens de nyder solen og fuglenes kvidren. For at skabe den rette havestemning kan du servere rabarbersaft i patentflasker, hjemmelavet jordbærmarmelade i patentglas og pynte med blomsterdug og glade farver. Skal det være ekstra festligt, kan du servere en champagnecocktail dertil.

Hjemmelavet marmelade

Se patentglas

Havefødselsdagsfest

Der er intet som de lange, lune, danske sommeraftener, og har du lyst til at fejre din fødselsdag med et brag af en fest, er en havefest lige sagen. Pynt op med fine papirguirlander, lanterner og kulørte lamper, og byd gæsterne på en sommerfrisk velkomstdrink, når de kommer. Lad den gerne stå og pynte i store glasbeholdere – så kan gæsterne også snuppe mere end én, hvis det er en varm sommerdag. Anret en stor buffet med kød, pizza, lækre salater, majskolber og grøntsagsspyd, og tænd op for grillen. Det skaber en hyggelig og afslappet stemning, hvor dine gæster selv griller det, de har lyst til at spise. Bagefter er der dans og drinks til den lyse morgen.

Grill

Se alt grilltilbehør

Læs også: De bedste drinks til sommerfesten

Husk også masser af koldt vand til gæsterne – især hvis det er en varm sommerdag. Hav eventuelt en masse små vandflasker liggende i en balje med is.

Relaterede artikler

Lav selv den lækreste julesnaps
Inspirér mig

Lav selv den lækreste julesnaps

10 konfirmationsgaver, der hitter hos konfirmanden
Inspirér mig

10 konfirmationsgaver, der hitter hos konfirmanden

Skab en personlig vægreol
Inspirér mig

Skab en personlig vægreol

Quiz: Hvor meget ved du om Royal Copenhagen?
Inspirér mig

Quiz: Hvor meget ved du om Royal Copenhagen?