Fastelavnsboller: Den eneste opskrift, du har brug for

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller, vel? Prøv disse nemme og lækre gammeldags af slagsen med creme og chokoladeglasur.

Skrevet af Imerco, d. 12-02-2017 i Inspirér mig
Se alle bageartikler

Boller op, boller ned, boller i min mave. Mmm, efter at have slået katten af tønden er det tid til lækre fastelavnsboller. Vi giver dig den bedste opskrift her – og så er det bare med at tage fat i grydeskeer og røreskåle, så du kan sætte tænderne i en hjemmelavet, velduftende fastelavnsbolle.

Det skal du bruge til fastelavnsboller

Antal: 12 stk.

Dej:

300 g mel

1 spsk. sukker

150 g smør

1 1/4 dl mælk

25 g gær

2 æg - 1 til pensling

Vaniljecreme:

2 æg

3 spsk. sukker

4 spsk. maizenamel

3 dl mælk

1 vaniljestang

Glasur:

2 dl flormelis

4 spsk. kogende vand

1 1/2 spsk. kakao

 

Dekorér fastelavnsbollerne med flydende chokolade i stedet for glasur, og giv dem dit eget personlige præg med hjerter, blomster eller måske dine børns navne?

Sådan laver du fastelavnsboller:

  • Bland mel og sukker sammen – tilsæt lidt mel af gangen så det bliver godt blandet. Så putter du koldt smør i tern i, og ælter det hele sammen med fingrene til en smuldret masse.
  • Opløs gær i lun mælk, tilsæt æg og pisk det godt sammen.
  • Hæld blandingen over de tørre ingredienser, og rør det sammen. Ælt dejen på bordet, og tilsæt evt. lidt mere mel. Lad dejen hæve en halv times tid.
  • Imens laver du vaniljecremen: Kom alle ingredienser i en gryde, og pisk det godt sammen. Varm op ved middel varme, og pisk konstant til det koger op og bliver tykt. Hæld cremen i en skål og lad den køle af.

Husk at piske alle ingredienserne til vaniljecremen godt sammen, inden du varmer den op. Ellers kan cremen komme til at klumpe lidt.

  • Del dejen i 12 stykker. Rul hvert stykke ud og læg ca. 2 tsk. creme på hver.
  • Fold stykkerne pænt sammen, og læg dem på en bageplade med lukningen nedad. Lad dem hæve en halv times tid igen.
  • Pensl med æg, og bag fastelavnsbollerne ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter.
  • Lad dem køle af og pynt med glasur.

Læs også: Bagning med børn: Sjovt og lærerigt

Bagning af fastelavnsboller 

Det vidste du ikke om fastelavnsbollen

  • Første gang, man mener at have set fastelavnsbollen, var på et dansk kirkemaleri, fra 1250.
  • Fastelavnsbollen er bedst kendt i de nordiske lande og både Sverige, Norge, Finland og Tyskland nyder den ligesom os.

  • I gamle dage var fastelavnsbollen et statussymbol for de rigeste. Hvede var nemlig ikke nemt at få – og det var først i midten af 1800-tallet, at almindelige danskere begyndte at få brændekomfurer, så man selv kunne bage dem.

I 1837 dukkede den første danske opskrift på fastelavnsbollen op. Men det var Frk. Jensen, der i sin kendte kogebog fra 1901, var en af de første, der gjorde det til den lækre wienerbrødskage, som vi kender i dag.  

Se alle bageartikler

Læs også: Den lækreste opskrift på grydebrød

Relaterede artikler

Sådan dækker du et farverigt julebord
Inspirér mig

Sådan dækker du et farverigt julebord

Cremet espressomartini til at runde ugen af med
Inspirér mig

Cremet espressomartini til at runde ugen af med

Sådan holder du nytår anno 2017
Inspirér mig

Sådan holder du nytår anno 2017

Pulled duck i slowcooker
Inspirér mig

Pulled duck i slowcooker