Kay Bojesen og hans fantasifulde træfigurer

Den glade abe, de strunke gardere og alle de mange trædyr med sjæl og glimt i øjet er skabt af Kay Bojesen og kendt og elsket af mange. ”Linjen skal smile” sagde han om sine muntre og fantasifulde designs, og når man ser de skønne træfigurer med deres runde former, forstår man, hvad han mente. Læs historien om Kay Bojesen her.

Skrevet af Imerco, d. 31-08-2020 i Historien bag

Legetøj der sender fantasien på langfart

Kay Bojesen startede sin karriere som sølvsmed hos Georg Jensen og blev senere verdenskendt for sine fantasifulde træfigurer.

I 1919 blev Kay Bojesen far til sønnen Otto. Det satte gang i hans fascination af legetøj, og hvordan børn leger og bruger deres fantasi.

Ranglen, den første klassiske legegenstand fra Kay Bojesens hånd, er udformet i umalet træ, netop fordi han mente, at det enkle design giver friere spil til fantasien.

Det er i 1930’erne, at Kay Bojesen rigtigt dyrker sin store interesse for træ og skaber den kendte serie af trædyr. Ideen bag designet er, at figurerne skal have runde og bløde former, der føles godt i hænderne – især når de små børn leger med dem.

Se Kay Bojesens træfigurer her

Kay-Bojesen-og-hans-fantasifulde-traefigurer

Fantasifulde trædyr og unika figurer

Kay Bojesens trædyr er ikke tro kopier af de dyr, børn ser, når de besøger Zoologisk Have. Tværtimod ville han have, at trædyrene skulle være fantasifulde figurer med smilende linjer.

Aben er vel nok den mest kendte af Kay Bojesens figurer. Historien om tilblivelsen af den lille fyr er, at Kay Bojesen skulle designe en knagerække til en udstilling af børnemøbler. Abens lange arme skulle bringe knagerne ned i børnehøjde, og på dyrets korte ben skulle hue og halstørklæde hænge.

Den smilende abe fås i dag både i mini, lille, mellem og stor størrelse og i forskellige træsorter – senest er den mørkbejdsede mini abe i eg kommet til verden.

Nogle af Kay Bojesens trædyr blev skabt som unika figurer, og de oprindelige figurer har i dag høj værdi for samlere og på auktioner.

Mågen fra 1945 blev oprindeligt kun fremstillet i 23 eksemplarer, og Sangfuglene, som han lavede i 1950’erne, blev dengang ikke sat i produktion. På samme måde er den bemalede Søpapegøje et af hans mest efterspurgte ’glemte’ design, der først for nyligt er kommet til live igen.

I nyere tid er flere af hans dyr blevet sat i produktion igen – størstedelen i FSC-certificeret træ - så både samlere og dem, der er nytilkomne fans af Kay Bojesen, kan erhverve sig netop dén træfigur, de ønsker.

Køb Kay Bojesen hos Imerco

Grand Prix bestik, boligtekstiler og Kongelig Hofleverandør

Det er ikke bare Kay Bojesens trædyr, der er populære. I 1951 tegnede han et bestiksæt, som blev præmieret med ”Grand Prix” på Verdensudstillingen i Milano. Siden har det funktionelle sølvbestik været kendt netop som Kay Bojesens Grand Prix, og det er at finde i en stålversion på ambassader rundt om i verden.

Livgarderne kom til i 1940 i anledning af Kong Christian X’s 70-års fødselsdag, hvor Kay Bojesen stillede fire gallaklædte livgardere på over en meter i højden frem til skue i sin butik i Bredgade. Senere blev garderne sat produktion i en mindre version, og de er i dag en yndet gave til jubilarer og runde fødselsdage.

I 1952 blev Kay Bojesen udnævnt til Kongelig Hofleverandør efter langvarig og regelmæssig samhandel med hoffet.

Der er også bløde tekstiler med friske farver, plakater med dyremotiver, julepynt og Menageri-serien af brugsgenstande til borddækning fra Kay Bojesens hånd, som er tilgængelige i butikkerne i dag. Fælles for alle disse genstande er, at Kay Bojesen har designet dem med ét formål – de skal bruges!

Se alt fra Kay Bojesen her

Relaterede artikler

Mød ægteparret bag den ikoniske lysestage fra erik bagger a/s
Historien bag

Mød ægteparret bag den ikoniske lysestage fra erik bagger a/s

Timm Vladimir: “Køkkenudstyr er ligesom værktøj”
Historien bag

Timm Vladimir: “Køkkenudstyr er ligesom værktøj”

Ditte Julie: Få hele historien
Historien bag

Ditte Julie: Få hele historien

Genskabelsen af et ikonisk designklenodie
Historien bag

Genskabelsen af et ikonisk designklenodie