Imerco åbner to nye butikker i Storkøbenhavn og flytter en af Århus butikkerne

Torsdag den 29. september er en begivenhedsrig dag hos Imerco – en stor festdag. Denne dag åbner Imerco nemlig to nye butikker i Storkøbenhavn, i Glostrup Shoppingcenter og Frihedens Butikscenter i Hvidovre. Men det er ikke kun nye butiksåbninger, der er på programmet denne dag. Imerco Aarhus Ryesgade er flyttet til det smukke Store Torv i centrum af Aarhus, hvilket også fejres med et brag af en åbningsfest torsdag den 29. september.

To nye butikker i moderniseret lokaler

Butikken i Glostrup Shoppingcenter er på 448 kvadratmeter og har en fantastisk beliggenhed på Roskildevej lige op ad Glostrup Station. Centeret har ca. 70 butikker, og den nye butik er placeret lige over for Føtex. Butikken har fået en helt ny glasfacade, som giver mere lys og luft i butikken. Så det er et moderne og ny renoveret lokale, Imerco flytter ind i.

Butikken i Frihedens Butikscenter i Hvidovre er på 391 kvadratmeter og har en central placering mellem butikkerne Kiwi og Normal. Frihedens Butikscenter er et center i rivende udvikling, og flere af dets butikker moderniseres løbende.

Imerco Store Torv – centrum for den ældste del af Aarhus

Butikken er belligende på det smukke Store Torv, som er centrum for den ældste del af Aarhus. Den store plads med granitbelægning er et mødested i Aarhus, som samtidig samler alle byens mange områder. På Store Torv mødes Strøget, Bispetorv, Immervad og Latiner Kvarteret. De smukke omgivelser og det pulserende butiksliv gør Store Torv til en perfekt placering for Imerco. Imerco Store Torv har et salgsareal på ca. 350 kvadratmeter og har gennemgået en større renovering indvendig.

Strategien er at sikre den rigtige butiksplacering

”Åbningerne i Glostrup og Hvidovre samt flytningen til Store Torv er en vigtig del af en strategisk plan om at øge vores position som Danmarks førende isenkramkæde. Vi udbygger vores position i Storkøbenhavn, hvor vi i forvejen har butikker i bl.a. Rødovre Centrum og Albertslund. Derudover får vi en mere fordelagtig butiksplacering i Aarhus. Vi tror på, at de fysiske butikker stadig har en fremtid, selvom online salg generelt er i fremgang. Vores webshop, imerco.dk, er også i markant vækst, men vi fastholder strategien om at åbne nye butikker de helt rigtige steder, renovere og flytte eksisterende til en bedre beliggenhed”, siger adm. direktør Frederik Brønnum.

Imerco er den førende butikskæde til køkken og bord og tilbyder Danmarks største udvalg af varer og brands inden for disse kategorier. Derudover har Imerco en lang række brands, der ikke kan købes andre steder.

”Vores strategi med at åbne nye butikker og flytte eksisterende til bedre placeringer skulle gerne resultere i, at vores kunder får en god oplevelse, når de besøger vores butikker. Vores mission er at skabe appetit på livet, og her spiller butiksoplevelsen en afgørende rolle”, afslutter Frederik Brønnum.

Stor åbningsfest torsdag den 29. september

  • Imerco slår dørene op til et brag af en åbningsfest i alle tre butikker torsdag den 29. september kl. 9
  • Lækre goodie bags til de første 100 betalende kunder
  • 20% rabat på alle varer i de tre butikker de første 14 dage samt ekstraordinære gode åbningstilbud
  • Specielle tilbud til 153 kr. i alle Imerco butikker torsdag den 29. september
  • Butikskonkurrence i alle Imerco butikker torsdag den 29. september, hvor præmien er køkkenudstyr fra Cook&Baker til en værdi af 10.000 kr.

Åbningen af butik nummer 152 og 153 markeres i hele landet

Imerco fejrer åbningen af butik nummer 152 og 153 med en butikskonkurrence i alle Imerco butikker og på imerco.dk, hvor præmien er køkkenudstyr fra Cook&Baker til en værdi af 10.000 kr. Alle, som foretager et køb i en af Imercos butikker eller på imerco.dk torsdag den 29. september, deltager i konkurrencen. Men det er ikke kun konkurrencen, som giver anledning til at besøge Imerco denne dag. Der er nemlig også helt specielle tilbud til 153 kr. i alle butikker og på imerco.dk, som kun gælder torsdag den 29. september.  

Fakta

  • Adressen på de tre butikker er:

Imerco Glostrup. Glostrup Shoppingcenter 37, 2600 Glostrup.                                                  

Imerco Frihedens Butikscenter. Strandmarksvej 20, 2650 Hvidovre.                                      

Imerco Aarhus Store Torv 7, 8000 Aarhus

  • Alle tre butikker åbner torsdag den 29. september kl. 9

For yderligere information

Administrerende direktør Frederik Brønnum tlf.: 43 20 10 00

Marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj tlf.: 43 20 10 18.

E-mail: mew@imerco.dk

 

Om Imerco

Imerco A/S er Danmarks største isenkramkæde med 153 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiksomsætning inklusiv moms på ca. 1,4 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med mere end 1 mio. medlemmer, samt 2 webshops, imerco.dk og imerco.se, der er i rivende udvikling.

Imerco blev etableret helt tilbage i 1928 og fyldte således 85 år i 2013. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I dag udmærker Imerco sig ved at være Danmarks førende butikskæde med det største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Imercos mission er at give kunderne ’Appetit på livet’. Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding-koncernen.

Hent pressemeddelelsen som pdf her