NY TILBUDSAVIS! Friske priser og vilde tilbud.
Fuglekvidr, nuttede egern og flittige insekter. Skab god plads til de forskellige dyrearter i haven, og den vil hurtigt summe af et rigt dyreliv.
Skrevet af Imerco · 31 maj 2021Der er ikke noget bedre end at vågne til flerstemmigt fuglekvidder, se et lille egern pile op ad en træstamme og høre biernes summen, når de besøger din blomstrende have.
En dyre- og insektvenlig have gavner miljøets cirkulære kredsløb, mens det også skaber liv i din grønne oase.
Her i artiklen får du gode råd til at skabe en insektvenlig have, som vilde bier og andre dyr vil få gavn af.
Skab forskellige levesteder til dyrene med en bunke grene, kvas og blade, en gammel træstamme, en brændestak eller en bunke store sten.
Bier er nødvendige i enhver have, så blomsterne kan blive bestøvet og se smukke ud år efter år. Inviter de små hårdtarbejdende hjælpere i haven inden for i et insekthotel. Her kan bier og hvepse bygge rede i de aflange rør og få selskab af mariehøns, sommerfugle og alle de andre insekter, der holder til i din have.
Vælg planter, der give føde til fugle, egern, insekter og andre dyr året rundt. Jo flere forskellige slags, jo rigere dyreliv. Mange dyr er nemlig kræsne, når de skal vælge deres føde- og ynglesteder.
Vinteren kan være en svær tid, og især småfuglene sætter pris på en hjælpende hånd hele året rundt. Hæng foderkugler i træerne, eller stil et foderbræt foran dit køkkenvindue – så kan du glæde dig over synet af fuglene lige fra morgenstunden.
En af de vigtigste forudsætninger for et rigt dyreliv i haven er adgang til vand. Sæt små fuglebade rundt om i haven, og sørg for, at de altid er fyldte, eller endnu bedre: Etabler en lille havedam.
Det skader den naturlige biodiversitet i din have.