MEDLEMSTILBUD: SPAR 20% ved køb for min. 300 kr.*
Er du hoppet med på trenden med en hjemmebar i hjørnet af stuen? Så er det bare med at komme i gang med at imponere dine gæster. Servér en skøn drink i smukke krystalglas direkte fra din egen eksklusive hjemmebar. Se, hvordan du laver en forfriskende XO-drink i videoen herunder.
Skrevet af Imerco · 28 september 2017Det er ren forkælelse at få serveret en eksklusiv og forfriskende drink, men du behøver ikke nødvendigvis at tage på cocktailbar for at få en god drink i hånden. Du kan nemt skabe din egen hjemmebar med udgangspunkt i smukke low- og highball krystalglas, så du kan invitere venner og familie over til drinks.
Det klassiske diamantslebne design i krystal giver alt lige fra en fløjlsblød whisky on the rocks til en farverig cocktail et mere eksklusivt pift, der præsenterer drinken endnu bedre. Er du kørt lidt sur i klassikere som mojito, strawberry daiquiri eller dark’n’stormy, kan du finde inspiration her.
På det eventyrlige Kokkedal Slot Copenhagen nord for København har de nemlig skabt en frisk og syrlig drink, der er opkaldt efter netop de flotte krystalglas, den serveres i. XO hedder den, og den smager fantastisk.
3 cl vodka
2 cl St. Germain elderflower likør
Friske jordbær i skiver
Isterninger
Grapesoda
Du kan også se, hvordan det skal gøres, i videoen her
Fuldend din hjemmebar med tilbehør som shaker, støder, is-tang og målebæger – så er du klar til langt de fleste drinks.