Hjerternes fest – med klimaet til bords

Der må ikke mangle noget, når vi sætter os om julebordet og tænder lysene på juletræet, og det gør, at julen sætter et voldsomt aftryk på klimaet. Her får du 5 gode råd til en mere klimavenlig jul.

Skrevet af Imerco, d. 12-08-2021 i Jul

Julen er den lysende festtid midt i vinterens mørke. En kærkommen højtid, hvor familiesamvær og julehygge er i højsædet, og en tid, hvor både gaver og julemad er at finde i overflod. 

Faktisk udgør de få juledage i decembermørket i gennemsnit hele 5-6 procent af alle danskeres årlige CO2-udledninger.

Danskerne bruger i gennemsnit 5.000 kroner på mad og gaver over julen, og i lyset af det forbrug, er der mange klimagevinster at hente. Og det handler på ingen måde om at lægge julen på hylden og give køb på den gode julestemning, men om at vi med små justeringer, kan vi fejre julen med god klimasamvittighed.

Her er fem gode råd til, hvordan du nemt kan gå en klimavenlig jul i møde.

Se flere bæredygtige tips

klimavenlig jul

TIP 1: Undgå madspild

Vi smider hvert år julemad ud for 1,4 mia. kroner. Typisk er det grøntsager, brød og mejeriprodukter, som ryger i skraldespanden, men i juletiden er det også kød. Danskernes madspild alene i december udgør faktisk hele 10 procent af vores samlede årlige madspild. Det kan være svært at beregne, hvor meget man skal købe til julemiddagen, men prøv at ramme det antal, i bliver og ikke købe ind til to eller fem personer ekstra - bare fordi det er jul. Husk også at få pakket resterne ordentligt ind og lagt dem i køleskabet i tide, så de kan holde sig friske. Du kan med fordel bruge gennemsigtige opbevaringssystemer, som giver et nemt overblik over det bugnende julekøleskab, og som kan være med til at sikre, at de lækre rester når at blive spist.

Se alt madopbevaring

TIP 2: Gå efter mere grønt og de små dyr

Kød - er også i juletiden - en stor post på langt de fleste danskeres klimaregnskab. Den samlede klimabelastning fra en gennemsnitsdanskers madforbrug er ca. 3-4 ton CO2 om året, hvoraf kødforbruget alene udgør i omegnen af de 2 ton. Derfor kan du ved at supplere flæske- eller andestegen med forskellige lækre julesalater på en nem måde nedsætte julemiddagens samlede klimaaftryk. Det har også betydning for klimaaftrykket, hvilken type kød du sætter på julebordet.

Vidste du, at en flæskesteg udleder 3,58 kg CO2 pr kg kød. Til sammenligning udleder et kilo gåse- eller andesteg 2,27 kg CO2, og et kilo grønkål kun 250 gram CO2.

TIP 3: Vælg lokalt producerede grøntsager i sæson

Du kan også begrænse dit CO2-aftryk i julen ved at gå efter lokale råvarer, som er i sæson, fordi der her går færre ressourcer til produktion, opbevaring og transport. Ofte bruges der store mængder energi til at opvarme drivhuse, hvilket gør grøntsager dyrket i det fri mindre belastende for klimaet. Smags- og prismæssigt er det også det bedste valg at gå efter lokale sæsonråvarer, da det er i højsæsonen, at grøntsager og frugter er flottest, smager af mest og er billigst - og tilmed indeholder allerflest vitaminer. I Danmark er vi på mange måder heldige med, at der er masser af vintergrønt i sæson i juletiden, og supermarkederne er fyldte med flotte kålhoveder, rodfrugter og sprøde æbler. Ved at bruge dem i julemåltidet, glæder du både familien og klimaet.

Vidste du, at tomater dyrket i danske drivhuse udleder således omkring otte gange så meget CO2, som de der bliver dyrket på en spansk eller italiensk mark – og dette vel og mærke inklusive aftrykket fra transporten til Danmark.

klimavenlig jul

TIP 4: Tænk klima, når du pynter op

I mange familier er det fast tradition at genbruge julepynten - både det hjemmelavede fra børnene, det arvede fra mormor og de ting, du selv har købt. Ud over at det bidrager med en helt særlig hygge, giver genbrug rigtig god mening fra et klimaperspektiv. Du kan med fordel overveje, om du kan genbruge andre ting - stofservietter, der kan vaskes og genbruges, er ofte et godt alternativ til engangsservietten - husk blot at vaske dem ved lav temperaturer for at holde den gode klimastil. Kig også gerne mod naturen, når du skal dekorere i julen, gå en tur i skoven og saml grankogler eller pluk et par vintergrene til vaserne, som du kan hænge lidt hyggeligt pynt eller julegodter på.

klimavenlig jul

TIP 5: Vælg et plastikjuletræ

Ved at genbruge dit juletræ og bruge det flere år i træk, kan du nedsætte dit juletræs samlede CO2-aftryk. Plastikjuletræer er godt nok lavet af plastik, der er baseret på fossil olie, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er et dårligt klimavalg – hvis du vel at mærke bruger det i minimum 5 år. Ægte juletræer optager nemlig store arealer til plantager, der ellers kunne være udlagt til skov. Og her er nåletræer faktisk rigtig gode til at lagre CO2, især når træerne får lov til at vokse sig store, hvilket de ikke gør, når de fældes som juletræer.

Et plastikjuletræ udleder omkring 50 kilo CO2, mens et almindeligt juletræ udleder omkring 10 kilo CO2.

Se alle juletræer

Artiklen baserer sig på følgende artikler:

  • Julemad i store mængder – men meget af det ender desværre i skraldespanden, Landbrug og Fødevarer, 2016, https://ernaeringsfokus.dk/analyser/madspild/julemad-i-store-maengder-men-meget-af-det-ender-i-skraldespanden
  • Vi smider julemad ud for 1,4 mia kroner, Landbrug og Fødevarer, 2016, https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2016/december/vi-smider-julemad-ud-for-1-4-mia-kroner
  • Den store klimadatabase, CONCITO, 2021, https://denstoreklimadatabase.dk/
  • Food Waste Index Report, UNEP, 2021, https://www.unep.org/resources/report/unep-food-waste-index-report-2021
  • Klimaguiden - red verden lidt hverdag, Politikens Forlag, 2019
  • Eat Lancet Commission Report, 2019, https://eatforum.org/eat-lancet-commission/
  • The Carbon Cost of Christmas, Stockholm Environment Institute, 2007, https://www.researchgate.net/publication/263969440_The_Carbon_Cost_of_Christmas
  • Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige, Videnskab.dk, 2018, https://videnskab.dk/kultur-samfund/groen-jul-saadan-koeber-du-klimavenlige-julegaver
  • Madpspild i tal, stop madspild, 2021,https://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html
  • Danske tomater klimasviner otte gange mere end sydeuropæiske, Ingeniøren, 2021 https://ing.dk/artikel/danske-tomater-klimasviner-otte-gange-mere-end-sydeuropaeiske-242290

Relaterede artikler

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet
Jul

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet

Sådan dækker du det farverige julebord
Jul

Sådan dækker du det farverige julebord

Sådan dækker du det moderne julebord
Jul

Sådan dækker du det moderne julebord

Sådan laver du fine 3D-julestjerner
Jul

Sådan laver du fine 3D-julestjerner