7 tips til perfekte brunede kartofler

Brunede kartofler er bare lækre, men måske er det med en vis frygt, at du giver dig i kast med at lave dem. Karamellen må jo hverken brænde på, blive uklar eller klumpe. Frygt ej, vi har samlet alle de gode tips og tricks.

Skrevet af Imerco, d. 21-12-2021 i Jul

Klassiske brunede kartofler er en uundværlig del af julemiddagen, og der findes utallige opskrifter på dem. Men hvordan sikrer du dig, at kartoflerne bliver perfekt brune og karamelliserede? Se de bedste tips og tricks her. Med disse in mente når du går i julekøkkenet, kan du være sikker på at få et lækkert resultat – så lav endelig rigeligt af dem!

Se alt køkkenudstyr

 

Med disse 7 tips til perfekte brunede kartofler får du et perfekt resultat

Tip 1

Vælg små runde, faste kartofler. Sorter som f.eks. Ditta og Sava er gode og går ikke i stykker af den lange tilberedning.

Tip 2

Kog kartoflerne dagen før servering. Det er både praktisk, og giver også et bedre resultat, for kartoflerne skal være afkølede – men ikke kolde – når du bruner dem.

Tip 3

Pil altid kartoflerne – aldrig skrælle dem. Pillede kartofler har en hinde under skrællen, som holder på stivelsen, og forhindrer at den siver ud i karamellen og gør den uklar og klumpet.

Tip 4

Vælg den rigtige pande. Den skal være stor og med høje rundede sider, så du nemt kan vippe kartofler og karamel forsigtigt rundt uden risiko for brandvarme karamelsprøjt. Og så skal panden kunne tåle høj varme.

 

Undgå klumper i de brunede kartofler med disse 7 tips til perfekte brunede kartofler

Tip 5

Bland nogle spsk. vand i sukkeret, inden du smelter det. Det sikrer en mere jævn karamel, der ikke så nemt brænder på.

Tip 6

Smelt sukkeret ved lav til middel varme. Lad være med at skrue for højt op for panden, og smelt kun til sukkeret er lysebrunt – det må ikke blive for mørkt, for så får det brændt smag. Tilsæt smørret så snart farven er rigtig.

Tip 7

Vær tålmodig. Tag dig tid til at lade karamellen koge helt ind i kartoflerne – det tager mindst 10 minutter og gerne længere.

Serveringstip

Hvis du serverer direkte i den smukke, midnatsblå Barcelona- pande fra Greenpan, giver det et rustikt og hyggeligt udtryk på bordet, samtidig med at de brunede kartofler holder varmen.

Relaterede artikler

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet
Jul

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet

Sådan dækker du det farverige julebord
Jul

Sådan dækker du det farverige julebord

Sådan dækker du det moderne julebord
Jul

Sådan dækker du det moderne julebord

Sådan laver du fine 3D-julestjerner
Jul

Sådan laver du fine 3D-julestjerner