Sådan vælger du den rigtige barbermaskine

Hvordan sidder håret i dag? Er skægget velplejet og øjenbrynene trimmede? Barbering er en af de vigtigste plejerutiner i dagligdagen. Når du vil gøre et godt indtryk på jobbet, på daten eller overfor dem, du er tæt på, kan en god grooming være afgørende. Men et velplejet skæg kræver det rette udstyr og teknik. Læs her og find ud af, hvordan du vælger den rette barbermaskine, der passer lige til dine behov.

Skrevet af Imerco, d. 30-08-2020 i Din guide

Få styr på fuldskæg, frisure eller uønskede hår

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, hvad din barbermaskine skal kunne. Vil du have en tæt barbering på ingen tid, har du brug for at kunne trimme frisuren, holde skægget en vis længde eller øjenbrynene fra at vokse vildt, så er der en maskine til dit behov.

En barbermaskine eller shaver er til manden, der barberer sig hver dag for at komme af med stubbene, og som går efter en glat og tæt barbering. En shaver har roterende eller bevægelige blade, der tilpasser sig ansigtets konturer og kører helt tæt på huden, så hårene bliver fjernet ved rødderne.

Se alle barbermaskiner

Saadan-vaelger-du-den-rigtige-barbermaskine

Hår- eller skægtrimmeren er til hår og skæg med lidt længde. Den kommer med forskellige typer kamme, der kan monteres på maskinen, så du får fleksibilitet og muligheden for at vælge klippelængde. Der findes maskiner med intervaller på helt ned til 0,1 mm.

Se alle skægtrimmere

Uønsket hår i næse og ører kan nemt fjernes med en næsehårstrimmer, som typisk er designet med et smalt og vinklet skær, der kan komme til dér, hvor almindelige trimmere må give op. Sæt en kam med den ønskede længde på næsehårstrimmeren, så er det let at gøre kål på vildtvoksende hår i øjenbrynene også.

Se alle næsehårstrimmere

Skal hårene på kroppen fjernes kræver det en lidt kraftigere maskine, en såkaldt kropstrimmer eller bodygroomer. Disse maskiner kommer ofte med et ekstra håndtag, der gør det nemt at forlænge maskinen, så man for eksempel kan nå hårene på ryggen.

Se alle bodygrommere

Saadan-vaelger-du-den-rigtige-barbermaskine

Våd eller tør barbering? Vælg den hurtige eller den skånsomme barbering

Der er to teknikker til den gode barbering, som du bør kende. Der er fordele ved begge, og det er et spørgsmål om temperament, om du er til våd eller tør barbering.

Den våde barbering sker med en maskine, der kan bruges under rindende vand i badet. Dette er den mest skånsomme barbering. Hudens porer åbner sig nemlig i varmt vand, og det gør, at maskinen kan fjerne hår uden at irritere huden.

Den tørre barbering er den hurtige og til dig, der barberer dig hver dag. Barbermaskiner til tør barbering er typisk effektive og kan klare barberingen uden barberskum eller gel.

To tips til tør barbering:

  1. Forbered huden på barbering ved at vaske med varmt vand først, så porerne åbner sig.
  2. Plej huden efter tør barbering ved at bruge fugtighedscreme eller aftershave, så du undgår tør og irriteret hud.

Få glæde af din barbermaskine i mange år

Hvor lang tid vil du vil bruge på at gøre din maskine ren, når barberingen er overstået? Det er en vigtig ting at tænke på, når du vælger barbermaskine, fordi maskinen skal bruges mange gange om ugen og dermed også rengøres ofte.

Vil du spare tid, skal du vælge en maskine, der kan renses under rindende vand. Tag barbermaskinen med i bad og slå to fluerne med et smæk – det varme vand forbereder huden til barbering, og det rindende vand kan skylle stubbe og hår væk fra barbermaskinens skær efter barbering. 

Selvrensende barbermaskiner kommer ofte med dock og rengøringsprogram, der kan rense, smøre og tørre maskinen, mens den oplader. Så slipper du for ekstra arbejde med rengøring, og maskinen vil være klar til næste barbering. 

Passer og plejer du din barbermaskine godt, kan du have glæde af den i mange år. Cirka en gang om året bør du udskifte skærebladene eller barberhovedet på din maskine, så sikrer du, at den bliver ved med at fungere optimalt.

Se alt tilbehør til barbermaskiner

Relaterede artikler

Kom godt i gang med din bryllupsplanlægning
Din guide

Kom godt i gang med din bryllupsplanlægning

Forkæl havens småfugle med hjemmelavede mejsebolde
Din guide

Forkæl havens småfugle med hjemmelavede mejsebolde

3 ting du (også) kan bruge din sous vide til
Din guide

3 ting du (også) kan bruge din sous vide til

Sådan laver du en smuk blomsterbuket
Din guide

Sådan laver du en smuk blomsterbuket