Den lækreste opskrift på grydebrød

Man skulle da være et skarn, hvis man ikke sætter pris på en skive nybagt brød. Du behøver ikke være mesterbager for at være med, for med få ingredienser og en solid støbejernsgryde kan du bage et brød, der smager som bagerens.

Skrevet af Imerco, d. 16-01-2022 i Din guide

Hvis vi nu siger, at verdens bedste brød ikke skal æltes og blot indeholder mel, vand, salt og gær. Er det så ikke bare med at komme i gang? Find din støbejernsgryde frem, så er du blot et par timer væk fra et brød med saftig krumme og en sprød, tynd skorpe. Grydebrødet er ikke bare let at bage, det smager også forbløffende godt. Og når du først har mestret den enkle basisopskrift på grydebrødet, kan du begynde at eksperimentere med krydderier, meltyper og ekstraingredienser.

Se alle støbejernsgryder

Det skal du bruge

  • 600 g hvedemel
  • ½ liter lunkent vand
  • 2 tsk. salt
  • 5 g gær

 

Lav dit eget grydebrød

Sådan gør du

  • Smuldr gæren i en skål med vandet.
  • Tilsæt salt og mel, og saml dejen.
  • Lad dejen hæve ved stuetemperatur i mindst 12 timer med et viskestykke over, og gerne natten over.
  • Når dejen har hvilet sig, kan du folde dejen. Vær forsigtig, så du ikke ødelægger luftboblerne i dejen.
  • Lad dejen hvile i yderligere 2 timer med et viskestykke over.

Gør dejen klar dagen før, du skal servere brødet. Så får din familie og gæster glæde af nybagt grydebrød til morgenmad eller frokost.

  • Varm den tomme støbejernsgryde i ovnen ved 250 °C. Når gryden er varm, hældes dejen i.
  • Bag grydebrødet med låg i 35 minutter ved 250 °C.
  • Efter 35 minutter fjernes låget, og brødet bages i yderligere 15 minutter.
  • Vend forsigtigt brødet ud af gryden, og lad det hvile i mindst 30 minutter, inden det skæres i skiver.

Har du lyst til italiensk grydebrød? Du kan nemt pifte brødet op ved at røre 1 dl hakkede oliven i dejen. Drys med tørret rosmarin i bunden af gryden inden bagning. Servér olivenolie og balsamico til brødet.

Relaterede artikler

Kom godt i gang med din bryllupsplanlægning
Din guide

Kom godt i gang med din bryllupsplanlægning

Forkæl havens småfugle med hjemmelavede mejsebolde
Din guide

Forkæl havens småfugle med hjemmelavede mejsebolde

3 ting du (også) kan bruge din sous vide til
Din guide

3 ting du (også) kan bruge din sous vide til

Sådan laver du en smuk blomsterbuket
Din guide

Sådan laver du en smuk blomsterbuket