Beskrivelse
Silikonemåtten fra by Ditte Julie gør det ekstra nemt at arbejde med dej eller marcipan.
- Med trykte måleenheder og linjemål
- Kan flyttes direkte fra bord til ovn
- Tåler opvaskemaskine
Multifunktionelt bageark
Ved brug af silikonemåtten kommer du nemt uden om dej, marcipan eller fondant, som sidder fast i køkkenbordet, når du ruller ud.
Silikonemåtten er fremstillet i platinumsilikone. Det er et højkvalitetsprodukt, som kan gå i ovnen, så du undgår at flytte dit perfekt udrullede bagværk fra silikonemåtte til en bageplade. Desuden tåler silikonemåtten temperaturer fra -60°C til 230°C og tåler derfor også maskinopvask, mikroovn og fryser.
Hjælp til matematikken
by Ditte Julie silikonemåtten er udstyret med måleenheder, så du nemt kan måle højden på dit marcipanbånd eller tærtedejens størrelse. Du kan både måle i cm og inches. Derudover har bagemåtten fortrykt 9 runde ringe med diameter fra 14 til 30 cm, samt linjemål, så du har optegninger til langt de fleste bageprojekter.
by Ditte Julie silikonemåtten er produceret i Europa.
Bageprofilen Ditte Julie Jensen
Ditte Julie Jensen blev i 2015 et kendt ansigt, da hun deltog i Den Store Bagedyst på DR1. Siden er hun blevet anerkendt for sit kreative og smukke bagværk, som hun i dag lever af at udvikle. Hun står også bag flere kogebøger om bagning.
Sådan vedligeholder du silikoneforme
Silikone er et aktivt materiale, som let tager fnug og snavs til sig. Derfor anbefaler vi, at du vasker din silikoneform under varmt vand inden brug.
Vask formen i varmt vand uden sæbe, skold med kogende vand og ryst den fri for vand. Lad den tørre før brug. Tør ikke formen af med et viskestykke eller lignende, for det vil påføre fnug.
Vi anbefaler også, at du opbevarer dine silikoneforme i en boks eller beholder, så silikonen er beskyttet mod snavs.