Dette dobbeltkort inkl. konvolut viser på fineste vis, hvordan pigebørn kommer til verden. De kommer selvfølgelig flyvende i deres barnevogn, der er forbundet med tre store balloner. Fantasien fejler i hvert fald ikke noget hos Martin Schwartz, der har designet dette humoristiske anledningskort. 50’er retro-stilen gør motivet hyggeligt og hjertevarmende og den lyserøde barnevogn vidner om en lille pige, der bare venter på at komme på opdagelsesrejse.
Den danske grafisk designer og illustrator Martin Schwartz er især kendt for sine smukke, karakterfulde bybilleder og elegante, grafiske motiver. Kortet er A5 størrelse og er fremstillet af 300 gr Scandi Ivory papir.