Vil du blive klogere på den smarte grilltype, der har en hel stegeflade til rådighed fremfor rist? Så læs mere om de geniale plancha-grill lige her.
Skrevet af Imerco · 8 april 2025Når solen begynder at skinne, og grillsæsonen for alvor går i gang, er det tid til at nyde sprøde grillskorper og skøn duft af mad udendørs. I artiklen her gør vi dig klogere på, hvordan du kan opnå de skønneste grillstunder udendørs med en plancha-grill.
’Plancha’ betyder plade på spansk, og det beskriver teknikken ganske præcist. Det er en varm, glat metalplade – typisk af støbejern eller rustfrit stål – som opvarmes til meget høje temperaturer, ofte over 300°C. Planchaen har sine rødder i Spanien, hvor den har været populær i årtier både i hjemmekøkkener og på tapasbarer. Men også mange andre steder i verden, såsom eksempel USA, er vilde med den smarte grilltype.
Den solide plade giver ensartet varme, hvilket sikrer perfekt stegeskorpe og tilberedning.
Du behøver kun ganske lidt olie, og overskydende fedt løber let fra.
Alt fra bøffer til grøntsager, fisk, skaldyr, pandekager og endda wokretter fungerer perfekt.
Den høje temperatur giver sprødhed og saftighed – uden at udtørre råvarerne.
Læs også: Lækre desserter på grillen.
Det korte svar er: Næsten alt! Vi har samlet nogle eksempler her, som med fordel kan laves på den smarte grill.
Rejer, laks, blæksprutter og kammuslinger får en lækker stegeskorpe uden at miste saft og smag. Du kan altså roligt stege alverdens lækre skaldyr og fisk på plancha-grillen.
Aubergine, squash, peberfrugt og asparges steges lynhurtigt og lækkert som velsmagende tilbehør til alt fra grillmiddagen til frokosten i det fri.
Steg æg, bacon og brød direkte på pladen. På den måde kan du hurtigt lave en lækker brunch eller morgenmad klar.
Brug planchaen som en flad wok – perfekt til nudler og lynstegte grøntsager og forskellige retter.
Der findes både gas- og el-drevne planchaer. Gasmodellerne er populære til haven eller terrassen, da de giver kraftigere varme og mere fleksibilitet. Elektriske modeller er ideelle til altaner eller mindre udendørsarealer, hvor gas måske ikke er en mulighed.
Plancha-grill fås i mange størrelser og varianter. Fælles for dem er blot den flade stegeflade, der adskiller sig fra traditionelle grillriste.