MEDLEMSTILBUD: SPAR 20% ved køb for min. 300 kr.*
Blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder Ditte Julie giver her sit søde bud på julens hyggeligste peberkagehus. Følg opskriften, som du får her, og bliv en vaskeægte peberkagebager!
Skrevet af Imerco · 24 oktober 2022Det er dekorativt og virkelig hyggeligt at lave de fine peberkagehuse, som tilmed spreder en vidunderlig dejlig duft i hjemmet i hele december! Pynt dit eget som du vil, eller lad dig inspirere af Ditte Julie og tryl med glasur og krymmel.
125 g smør
200 g mørk sirup
150 g brun farin
2 tsk cake factor-krydderi
2 tsk natron
500 g kagehvedemel
1 nip salt
1 æg str. M/L
Derudover skal der også bruges 1 dl hvidt sukker til samling, 100 g flormelis og 30 g pasteuriseret æggehvide til glasur samt krymmel og sukkerstokke til dekoration.
Kom smør, sirup og brun farin i en gryde, og bring massen i kog. Tilsæt cake factor og natron. Lad massen boble let op, og tag herefter gryden af varmen. Lad blandingen køle.
Sigt mel og salt i en røreskål, og rør den lune smørblanding heri – helst på en røremaskine. Tilsæt æg og rør dejen sammen ensartet. Kom dejen i en frysepose, og læg den på køl natten over (den kan holde sig på køl i 3-5 dage.
Udrul dejen i 44 mm’s tykkelse. Brug eventuelt en kagerulle med afstandsskiver, så du sikrer, at dejen udrulles jævnt. Skær det hus, du drømmer om eller brug et udstikkersæt til peberkagehus. Bag kagerne på en bageplade beklædt med en bagemåtte ved 180 grader varmluft i 8-10 minutter.
Smelt sukkeret til en lys karamel på en pande ved middelvarme.
Saml peberkagehuset ved at komme karamel ved samlingerne. Hold stykkerne samlet kort, til karamellen har sat sig.
Pisk flormelis og æggehvider sammen til en luftig glasur. Fyld glasuren i en kornet; et kræmmerhus foldet af bagepapir, og dekorér dit peberkagehus med glasur og krymmel, som du ønsker.