Vintertid: Gør de mørke aftener ekstra hyggelige

Vintertid betyder flere stunder indendørs. Se her, hvordan du gør dem ekstra hyggelige med plaider, lanterner, lys og selvfølgelig lidt godter.

Skrevet af Imerco, d. 16-10-2017 i Inspirér mig

Hvornår er det vintertid? Tænker du måske. Det er den sidste søndag i oktober, vi igen skal stille uret en time tilbage til vintertid, hvilket betyder, at vi kan putte en time længere under dynen.

I gamle dage stillede man uret frem for at spare på lampelyset, men selvom tiderne har ændret sig, stiller vi fortsat på viserne. Her kan du se, hvordan du skruer op for hyggen derhjemme, når aftenerne bliver mørkere.

Skab hygge i vintertiden med puder og plaider

Vintertid er også lig med sofatid. Det er mørkt udenfor, og du har nok allermest lyst til at dykke ned i sofaen under et blødt tæppe. Der findes rigtig mange fine tæpper i uld og bomuld, du kan varme dig på. Hvis du er glad for farver, så gå efter et tæppe med grafik og mønster på. Det samme gælder puder. Vil du have vinterlooket, så find puder i mørkeblå, mørkegrønne og mørkerøde nuancer.

Se alle plaider

Læs også: Indret dit hjem med bløde tekstiler

Du kan nemt opgradere stuen med et nyt pudebetræk. Køb f.eks. et pudebetræk i velour eller i uld med lange hår for at skabe en hyggelig stemning.

Lanterner sikrer en varm velkomst

Giv dig selv en varm velkomst med udendørs lanterner. Stil dem ved hoveddøren, på terrassen eller altanen, så du kan nyde synet af flammernes skær. Du kan både få fat i simple glaslanterner med metal- eller læderhank og lidt mere dekorative med skyggemønstre.

Se alle lanterner

Gør god brug af slikskåle og kagefade

Når vi danskere hygger, gør vi det bedst med en fyldt slikskål, snacks eller en lille kage til kaffen. Du kan få dine søde sager til at se ekstra godt ud med en kagestander, en opsats, et serveringsfad eller en dekorativ skål. Så blev din fredag aften pludselig meget smukkere og hyggeligere.

Se alle serveringsskåle

Cathrineholm skåle med snacks og Gloria stager

Vintertid kræver levende lys

Levende lys er et must i de kolde vintermåneder. Med en lysestage på sofabordet eller i vindueskarmen har du et lille stykke kunstværk og en hyggespreder. Er du til det klassiske look, så gå efter lysestager eller fyrfadsstager i stål, messing eller glas. Du kan også finde en lysestage i stentøj, som netop har din yndlingsfarve.

Se alle lysestager

Skab en følelse af velvære i hjemmet med et duftlys. Vælg dufte såsom vanilje, jasmin eller lavendel.

Se alle duftlys

Relaterede artikler

7 aktiviteter du kan lave med dine børn i efterårsferien
Inspirér mig

7 aktiviteter du kan lave med dine børn i efterårsferien

Fastelavnsboller: Den eneste opskrift, du har brug for
Inspirér mig

Fastelavnsboller: Den eneste opskrift, du har brug for

Borddækning til drengens barnedåb
Inspirér mig

Borddækning til drengens barnedåb

Bag rosmarinbrød i støbejernsgryde
Inspirér mig

Bag rosmarinbrød i støbejernsgryde