7 aktiviteter du kan lave med dine børn i efterårsferien

Efterårsferien står for døren, og det betyder for manges vedkommende tid til sjov og hygge for hele familien. Men hvad skal der ske i efterårsferien? Vi har samlet inspiration til en hel uges sjove oplevelser for hele familien, hvad enten I er til aktiviteter ude eller inde, gang i den eller afslapning og hygge.

Skrevet af Imerco, d. 12-10-2017 i Inspirér mig

Mandag: Tag på stranden i efterårsferien

Stranden kan også være en legeplads om efteråret. Hvis vejret tillader det, så tag til stranden, og saml fine muslingeskaller og sten, som I senere kan male på med tuscher og hobbymaling.

Lav et lille hul i muslingeskallen, og træk et stykke garn eller en snor igennem, så har du en fin halskæde.

Tirsdag: Efterårshygge med kastanjedyr

En af de mest oplagte efterårsaktiviteter er at lave kastanjedyr. Brug formiddagen på at samle kastanjer sammen med dine børn, og sæt så eftermiddagen af til at lave søde og sjove kastanjedyr.

Lav en kastanjegiraf

Brug en strikkepind til at stikke huller i kastanjerne, og sæt herefter tændstikker i hullerne. Prik fire huller på den ene side af kastanjen, hvori du sætter tændstikker til ben. Lav et hul på den anden side, sæt en tændstik i, og fastgør en mindre kastanje for enden af tændstikken som giraffens hoved.

Lav et kastanje edderkoppespind

Du kan også lave et klassisk kastanje edderkoppespind ved at stikke fem-seks tændstikker ind i kastanjen hele vejen rundt. Dekorer tændstikkerne med garn, som du kører skiftevis over og under tændstikkerne. Slut af med at binde en knude rundt om en af tændstikkerne, så edderkoppespindet holder.

Kastanjer

Onsdag: Dryp lys på en regnvejrsdag

Du har sikkert alt, hvad du skal bruge derhjemme for at dryppe lys. Det kræver blot et plastickrus eller en lille skål, forskellige farvede stearinlys, et fyrfadslys og en lighter. Start med at tænde et fyrfadslys, så børnene kan tænde deres egne lys. Fyld kruset eller skålen med vand, og så kan I begynde at dryppe løs med forskellige farver stearinlys. Hold stearinlyset vandret over bægeret, så det begynder at dryppe. Når overfladen er fyldt med stearin, skal den køle af, og så kan du forsigtigt løsne den hele vejen rundt og tage den op.

Put glimmer eller stykker af sølvpapir i vandet, inden I begynder at dryppe med stearin. Det giver et fint pynt ovenpå stearin-pladen.

Se alle lys

Torsdag: Find kreativiteten frem med perleplader

Lad kreativiteten få frit spil med perler. Få fat i nogle perleplader, perler i regnbuens farver og så et strygejern til at afslutte projektet med. Du kan gøre det nemmere for dine børn med perleplader med motiver. Det kan være en hest, en stjerne eller et bogstav, som kan hænge på barnets værelse.

Perleplader

Fredag: Læs op fra en eventyrbog

Trolde, hekse, prinser og prinsesser. Er der noget mere hyggeligt end at samles om et godt eventyr? En god bog sætter gang i børnenes (og de voksnes) fantasi, og så er det ret hyggeligt at få læst et eventyr højt. Lav en kande te, og saml jer i sofaen under et tæppe, mens I skiftes til at læse op.

Lørdag: Bliv klogere på dyr

Gør dine børn klogere på savannens dyr ved at tage dem med i Zoologisk Have. Lav en quiz med informationerne fra tavlerne. Hvor gammel kan en elefant blive? Hvad bruger kameler deres pukler til? Dine børn bliver både underholdt og klogere.

Hvis ikke du bor i nærheden af Zoologisk Have, kan I også besøge en af landets dyrehaver, hvor børnene kan komme helt tæt på kronhjortene.

Søndag: Hjemmehygge med bagning og Disney-film

Søndag og hjemmehygge er to ting, der passer rigtigt godt sammen. Start efterårsferiens sidste dag med at bage lidt lækkerier, som småkager, cupcakes eller boller sammen med dine børn. Så kan resten af dagen bruges under et varmt uldtæppe, mens Disney-tegnefilmen kører over tv-skærmen, og de friskbagte lækkerier nydes.

Se alle bageartikler

Læs også: Bagning med børn: Sjovt og lærerigt

Relaterede artikler

Sådan dækker du et farverigt julebord
Inspirér mig

Sådan dækker du et farverigt julebord

Cremet espressomartini til at runde ugen af med
Inspirér mig

Cremet espressomartini til at runde ugen af med

Sådan holder du nytår anno 2017
Inspirér mig

Sådan holder du nytår anno 2017

Nem julemad - pulled duck i slowcooker
Inspirér mig

Nem julemad - pulled duck i slowcooker