Den klimavenlige buket: vælg blomster der er i sæson

Det kan sagtens være klimavenligt at have smukke blomster i vaser året rundt. Du skal blot sørge for at købe eller plukke blomster, der er i sæson. Glem alt om at købe blomster, der har tilbragt hele deres liv i drivhuse og er transporteret hertil langvejsfra. Læs med her og find ud af, hvilke blomster der hører til i hvilke måneder.

Skrevet af Imerco, d. 06-05-2021 i Grønne tips

Forår

Marts – Påskelilje. Foråret er først rigtigt på vej, når den sartgule påskelilje blomstrer.

April – Forsythia og hyacint. Brug Forsythia-grenene med de mange gule blomster i store gulvvaser, eller dekorer med hyacinter i farverige glas og få kig til løg og rodnet.

Maj – Tulipan. En buket med farverige tulipaner er svær at stå for.

Tulipaner

 

Sommer

Juni – Silkepæon. Saml en buket silkepæoner, når blomsterne er tætte i kronen. Så kan du nyde et frodigt brus af pink blade og en sart duft, når blomsten folder sig ud.

Juli – Rose. Kærlighedsblomsten over dem alle blomstrer hele sommeren og dufter dejligt. 

August – Grøftekantsbuket. De danske grøftekanter bugner i august, så det er let at samle en buket af vildtvoksende valmuer, kornblomster og et enkelt strå eller to.

 

Efterår

September – Høstanemoner. De høje høstanemoner har smukke lyserøde blade og en gul midte, og så holder de utroligt godt afskårne i en vase.

Oktober - Georginer og krysantemum. Efterårets farverorgie får du med georginer (Dahlia) og krysantemum.

Georginer

November – Amaryllis. Planten med de hot pink eller stærkt røde blomster og smukke støvdragere trives rigtig godt i en varm vindueskarm.

 

Vinter

December – Gran og kristtjørn. Det stedsegrønne er perfekt at bruge til jul og som baggrund for pynt og stads.

Gran og kristtjørn

Januar – Julerose. Selv når frosten bider og sneen falder, blomstrer julerosen.

Februar – Vintergæk. Den lille hvide blomst med nikkende hoved bringer nyt om vinterens afslutning og forårets komme.

Relaterede artikler

Klar parat, klimavenlig skolestart!
Grønne tips

Klar parat, klimavenlig skolestart!

Hvor stor klimasynder er din julemad?
Grønne tips

Hvor stor klimasynder er din julemad?

Pas på dine ting – det vil klimaet takke dig for
Grønne tips

Pas på dine ting – det vil klimaet takke dig for

10 ting, der er værd at vide om klimavenligt forbrug
Grønne tips

10 ting, der er værd at vide om klimavenligt forbrug