Meget mere end en elkedel
Med en elkedel får du meget mere end blot en vandkoger. Du får en hurtig og pålidelig køkkenmakker, som gør din hverdag nemmere. Det er også den primære grund til, at elkedlen er et af de køkkenapparater vi bruger mest i køkkenet. Du kan nemlig lynhurtigt koge vand til din kaffe, the eller madlavning. Derfor er en elkedel et af de mest uundværlige køkkenapparater i det moderne køkken, og når der er travlt i hverdagen. Ud over at den koger vand i en fart, så koger en elkedel også vandet mere energieffektivt i modsætning til at koge vand på et komfur.
Hvordan virker en elkedel?
En elkedel virker ved at den tilsluttes et strømstik, hvor strøm så overføres til en varmeplade, eller metalspole i kedlen, som du sommetider kan se i elkedlens bund, strømmen omdannes så til elektriske spændinger som bliver til varme, og får vandet til at koge. En elkedel er således ret simpel i sin opbygning, og kræver ikke meget for at fungere.
Stort udvalg af elkedler
Det kan være svært at vælge, hvilken elkedel du skal købe iblandt vores store sortiment. Vi har nemlig mange forskellige modeller fra anerkendte producenter såsom Stelton, Smeg, KitchenAid, Bodum, OBH Nordica, Wilfa, Cook & Baker m.m. Det øger dog også din chance for at finde den helt rette elkedel, der dækker netop dine krav og behov til en elkedel. Det kan dog være uoverskueligt at finde frem til den rette elkedel – derfor har vi samlet nogle punkter, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej. Når du handler hos Imerco, kan du være sikker på at købe en god og hurtig elkedel til en lige så god pris – vi har nemlig tit tilbud og udsalg.
Køb de bedste elkedler hos Imerco
Som nævnt kan det være svært at vælge den rette elkedel, når der er så stort et udvalg. Iblandt vores sortiment har vi dog nogle af de bedste producenter og derved også de bedste elkedler på markedet. Mange af vores elkedler får også gode anmeldelser, og det sker endda, at et af vores produkter bliver bedst i test i kategorien. Derfor kan du trygt købe din elkedel hos Imerco, for uanset hvilken du vælger, gør Imerco det nemt og billigt for dig at købe en af de bedste elkedler.
Købsguide: hvilken elkedel skal jeg vælge?
Hvilken elkedel du skal vælge, afhænger grundlæggende af dine krav og behov til din elkedel i hverdagen. Skal den have en stor kapacitet? Skal den have et flot design? Eller skal den have smarte funktioner? Elkedler kan fås med mange forskellige funktioner, designs og prisklasser – derfor er det vigtigt at vide, hvad du søger.
Design
Eftersom en elkedel er et af de mest brugte køkkenapparater i hverdagen, står den ofte fremme på køkkenbordet, og derfor skal den helst have et flot design. Hos Imerco kan du købe elkedler i alverdens farver, bl.a. sort, hvid, grå, rød, creme, blå, lyserød, guld m.m. Du kan også få elkedler i forskellige materialer såsom rustfrit stål, glas, plast og endda gennemsigtig, så du kan se vandet boble, når det koger. Ikke mindst fås elkedler i forskellige design – klassisk, retro, gammeldags og vintage. Med de mange muligheder, er der helt sikkert en elkedel, der passer ind i dit køkken.
Kapacitet
Alt efter hvor stor din husstand er, og hvad du skal bruge din elkedel til, kan kapaciteten være afgørende for, hvilken elkedel, der er det bedste valg. Har du en lille husstand behøver du måske bare en lille elkedel med 0,5 liter eller 1 liter kapacitet. Det samme gælder, hvis du primært bruger din elkedel til at koge vand til the eller kaffe en gang imellem. Hvis du derimod har en stor husstand eller primært bruger din elkedel til at koge store mængder vand til f.eks. pasta, grøntsager m.m. kan en elkedel med 1,7 liter eller 2 liter kapacitet være praktisk.
Funktioner
I dag kan en elkedel fås med mange forskellige funktioner, og det kan derfor være svært navigere i de mange muligheder, når man skal vælge en ny elkedel. De fleste elkedler har disse funktioner som standard, imens andre modeller er udstyret med ekstra funktioner, hvilket er værd at tage med i overvejelserne.
Watt
Ligesom elkedler kan have forskellige størrelse og kapacitet, så kan de også have forskellige antal watt. Hvor mange watt du skal vælge, kommer an på, hvad dit behov er. Watt svarer nemlig til, hvor effektiv elkedlen er, og typisk vil antal watt og elkedlens størrelse og kapacitet hænge sammen. Dvs. at jo større elkedlen er, og jo mere kapacitet den har, jo flere watt vil den også have.
Hvor mange watt bruger en elkedel?
Hvor mange watt en elkedel bruger, kommer an på, hvilken elkedel du vælger. De fleste elkedler bruger omkring 2000 watt, men de findes også ned til 700 watt og helt op til 3000 watt.
Ledningsfri
En elkedel bliver aldrig helt ledningsfri. Når en elkedel er ledningsfri, betyder det, at ledningen er monteret på elkedlens base, hvor kedlen sættes på, når der skal koges vand. Når en elkedel ikke er ledningsfri går ledningen direkte ind i elkedlen, hvilket ofte ikke er så praktisk. Fordelen ved et ledningsfrit design er, at når vandet er kogt, kan du tage kedlen med ind til bordet, hvilket gør serveringen nemmere.
Temperatur
Temperatur-funktionerne er dem, der adskiller de mere standard funktioner fra de smarte af slagsen. Funktionerne er bl.a. temperaturvalg, temperaturkontrol, temperaturindstilling, temperaturstyring, temperaturmåler, temperaturvisning, overophedningsbeskyttelse m.m.
En elkedel med disse funktioner er særligt oplagt, hvis du er kaffe- eller the-drikker – det anbefales nemlig, at man tilpasser temperaturen på sit vand alt efter, hvilken kaffe- eller the-variant man drikker. Du sparer derved tid, da du ikke behøver at vente på, at det kogte vand er kølet ned til den specifikke temperatur. En elkedel med temperaturindstillinger og temperaturvisning er også en fordel, hvis du skal koge vand til småbørn, da du kan være helt sikker på, at vandet når kogepunktet.
Hvor varmt bliver vandet i en elkedel?
Elkedler er lavet til at få vandet op at koge ved 100 °C. Det er dog ikke den mest optimale temperatur, hvis du skal lave kaffe eller the. Elkedler med temperaturfunktioner, som nævnt ovenfor, gør det muligt for dig at varme vandet op til andre temperaturer end til 100 °C.
Hold-varm funktion
Den smarte hold-varm funktion er både praktisk i hverdagen, og når du har gæster. En elkedel med hold-varm funktionen er god, hvis flere i husstanden skal bruge varmt vand, men ikke nødvendigvis på samme tid. Når du har gæster, er det særligt en fordel, da du slipper for at skulle genvarme vandet, hvis du har the- eller kaffetørstige gæster.
Skal jeg vælge en fløjtekedel eller en varmtvandsdispenser?
Om du skal vælge en fløjtekedel eller en varmtvandsdispenser kommer an på dine behov. Der findes nemlig flere måder, hvorpå du kan koge dit vand end en elkedel, og de to alternativer kan dække andre behov end en elkedel. De to alternativer er en fløjtekedel eller en varmtvandsdispenser, som begge kan mere eller mindre det samme som en elkedel – nemlig at koge vand, bare på forskellige måder.
Fløjtekedel
Et alternativ til elkedler er den traditionelle, gammeldags fløjtekedel, som man kender fra før elkedler blev fast inventar i køkkenet. En fløjtekedel har ingen smarte funktioner, så denne er til dig, der blot ønsker at koge vand uden nogle ekstra funktioner. En fløjtekedel er en kedel til dit komfur – de fleste fløjtekedler kan bruges på alle varmekilder - dvs. elektrisk komfur, induktion og gasblus. Trods den ikke har en masse smarte funktioner, emmer den tilgengæld af nostalgi, og er bestemt ikke gået af mode. Designet er oftest klassisk og simpelt, og måden hvorpå vandet koger på komfuret bidrager til en pæn retro stil. En fløjtekedel kræver kun, at du har et komfur, der kan varme den op, og når vandet koger, giver den en velkendt fløjte lyd, hvilket er grundet til kedlens navn.
Varmtvandsdispenser
Hvis det skal være ultranemt at koge dit vand, så er en varmtvandsdispenser det perfekte alternativ til en elkedel. En varmtvandsdispenser koger dit vand på sekunder – det eneste du skal gøre, er at sørge for, at der er vand i beholderen. Så kan du på hurtigste vis lave varmt vand til en kop the eller kaffe. Da en varmtvandsdispenser opvarmer vandet til kogepunktet på få sekunder, er den et energibesparende alternativ til en elkedel.
Hvordan afkalker man en elkedel?
Der er flere forskellige fremgangsmåder i forhold til, hvordan man afkalker en elkedel. Du kan vælge at bruge producentens afkalkningsmiddel, som de oftest vil anbefale. Hvis producenten har en særlig anbefaling, vil du finde den i brugsvejledningen på din elkedel.
Du kan også bruge citronsyre til at afkalke din elkedel. Du blander blot 1 spsk. citronsyre med 1 liter vand, og lader det stå natten over. Husk at koge kedlen med rent vand bagefter.
Kan man afkalke en elkedel med eddike?
Du kan sagtens afkalke din elkedel med eddike. Du blander blot 1 del eddike med 1 del vand, og hælder det i din elkedel. Kog elkedlen igennem en eller flere gange efter behov. Skyl bagefter elkedlen igennem med rent vand.
Hvor ofte skal en elkedel afkalkes?
Hvor ofte du skal afkalke din elkedel kommer an på forskellige ting. Den nemmeste måde at afgøre, hvornår din elkedel skal afkalkes, er ved at tage et kig i din elkedel. Det afhænger nemlig af, hvor ofte du bruger din elkedel, hvor gammel din elkedel er og hvor meget kalk, der er i vandet, der hvor du bor. Kalk er nemt at spotte, så du kan hurtigt afgøre, hvornår det er tid til at afkalke din elkedel. Hvis du bruger din elkedel ofte, bør du afkalke maskinerne ca. hver anden måned, men bruger du den knapt så ofte, kan du nøjes med at afkalke den et par gange om året. For at komme kalken i forkøbet kan du også vælge at afkalke din elkedel løbende, inden den bliver kalket til – så har du altid en elkedel i top stand, der hurtigt kan koge dit vand.
Hvordan undgår man kalk i en elkedel?
Det er svært at undgå kalk i en elkedel. For at forebygge kalk kan du tømme din elkedel for vand, hver gang du har brugt den, så undgår du, at vandet laver kalkaflejringer. For at komme kalken i forkøbet kan du også vælge at afkalke din elkedel løbende, inden den bliver kalket til – så har du altid en elkedel i top stand, der hurtigt kan koge dit vand.
En nemmere hverdag
En elkedel gør dit liv nemmere i hverdagen. Du kan nemlig nemt og hurtigt koge vand til alverdens formål – ikke kun til at lave kaffe eller the. Hver gang du skal bruge kogende vand til f.eks. ris, pasta, kogte grøntsager m.m. er din elkedel et godt redskab. Du slipper nemlig for at vente på, at gryden varmer dit vand op – i stedet kan du fylde vand på din elkedel, og i løbet af få minutter har du kogende vand.
Er du stadig i tvivl om, hvilken elkedel du skal vælge? Der er et stort udvalg af elkedler, og der er ligeledes en masse der er værd at vide, når du skal vælge elkedel.
