Peberuglen er en peberkværn, der både er funktionel og dekorativ i køkkenet og på spisebordet. Den finurlige træskulptur er fremstillet af ahorn, mahogni og valnød og er udstyret med den danskpatenterede keramiske kværn fra CrushGrind.
Peberuglen er skabt af Jesper Wolff, der lod sig inspirere af det vilde dyreliv på den nordlige halvkugle. Han syntes, at det var oplagt at kombinere uglens evne til at dreje hovedet rundt med en peberkværn. Han ønskede at gengive uglens karakteristiske udseende med vågne, opmærksomme øjne.
Peberuglen er oplagt som værtindegave, bryllupsgave eller fødselsdagsgave og er en naturlig ledsager til Sneuglen.
Spring Copenhagen
Spring Copenhagen er en innovativ designvirksomhed med rødder i den skandinaviske desigtradition. Navnet Spring refererer til årstiden, hvor alt spring ud og i særdeleshed følelsen af foryngelse, fornyelse og skabelsen af nye ideer.