Når du sidder i sofaen med en god bog i hånden, har du brug for et sted at stille kaffekoppen fra dig. På bakkebordet fra NOFU står koppen godt og sikkert i den lille fordybning i bordpladen. Er du mere til pynt og dekoration kan fordybningen også bruges til en vase med smukke blomster.
Bakkebord med særlig plads til kop eller vase Bakken fæstner med magneter Træ fra bæredygtig skovdrift (PEFC-certificeret)
Bakke og bord i ét
NOFU740 er et skønt bakkebord i et design, der giver bordet et helt særligt præg. Bakkebordet har afrundede detaljer ved bordbenene, og stellet former et elegant kryds, som holder bordet stabilt. Bordpladen fungerer som aftagelig bakke, og den kan nemt lægges af og på, fordi bakken fæstner med magneter under pladen.
NOFU – håndlavet og bæredygtigt
Danske NOFU laver tidløse møbler med fokus på bæredygtighed, udført i PEFC-certificeret og PU-lakeret træ. Møblerne er håndlavede, og stilen er enkel med unikke detaljer. Navnet NOFU er en sammentrækning af ordene ’nordic’ og ’furniture’ – og designeren bag er danske Bertil Stam.
Fri for kemi
NOFU har fokus på design og funktionalitet - og deres møbler er smukke fra alle vinkler. Møblerne er lavet i PU-lakeret massivt asketræ, som kan holde til at blive brugt. Lakken er helt fri for kemi og derfor særligt velegnet til børnefamilier.
Vær opmærksom på, at dette er en vare specialfremstillet til dig og der er derfor 8-9 ugers leveringstid.