Traditionen tror spiser vi varme hveder aftenen før store bededag. Oftest er det med et godt lag smør på, men vi har fundet tre velsmagende alternativer, der gør hvederne endnu mere lækre.
Skrevet af Imerco · 23 april 2018Varme hveder med sødt jordbærsyltetøj, en frisk lemoncurd eller cremet hjemmelavet nutella. 3 alternativer til det traditionelle lag smør, der kan få både store og små til at juble. Og de lækre alternativer er faktisk super hurtige og nemme at lave – læs med her og servér varme hveder med tilbehør, der overrasker og imponerer alle.
Selvom jordbær ikke er i sæson, når vi spiser hveder, er det søde syltetøj et hit hos både store og små. Og da jordbær med fordel kan fryses ned, er det hurtigt og nemt at finde de frosne jordbær frem fra fryseren og lave hjemmelavet syltetøj til de varme hveder. Du kan selvfølgelig også bruge de frosne jordbær fra supermarkedet.
Husk at skylle og nippe jordbærerne, inden du fryser dem ned.
1 kg jordbær
500 g sukker
1-2 tsk. melatin
Bruger du optøede jordbær, kan syltetøjet få en mere flydende konsistens. Prøv dig derfor frem og tilsæt mere melatin for en tykkere konsistens.
Læs også: Kom godt i gang med at sylte
Lemoncurd går fortrinligt sammen med varme hveder og en kop varm te. Den søde syrlige creme er et must have til det traditionelle engelske teselskab, hvor den serveres til scones. Så varme hveder og lemoncurd er den perfekte kombination.
Saften fra 4 økologiske citroner og revet skal fra 2 af citronerne
3 æg
160 g sukker
70 g smør
Læs også: Sådan bager du de bedste hveder
Er din lemoncurd for syrlig eller sød, kan du tilsmage den med mere citronsaft eller sukker.
Hjemmelavet nutella kan få de fleste børn og barnlige sjæle helt op at ringe. Den fyldige chokoladecreme med et twist af nødder, der langsomt smelter på de varme hveder, smager som en drøm.
200 g mørk chokolade
100 g ristede hasselnødder
2 1/2 dl piskefløde
50 g stuetempereret smør
1/2 tsk. fint salt