Sensommer er lig med syltetid! Lige nu bugner det med jordbær, hindbær, brombær og de første æbler, så kast dig over gryderne, og lav din egen saft og syltetøj. Det er nemt og sjovt – og så smager det knaldgodt.
Skrevet af Imerco · 21 august 2017Det er sommer, det er sol – og det er syltetid. I gamle dage var det strengt nødvendigt at koge syltetøj, marmelade og saft til vinteren, i dag gør man det mere, fordi det er hyggeligt og lækkert at lave sit eget.
Og så er det supernemt. Uanset om du vil lave syltetøj eller saft, kræver det som udgangspunkt kun tre ingredienser: Frugt, sukker og vand – så tag endelig ungerne med i køkkenet.
Ønsker du syltetøj, der er lidt fastere i konsistensen, kan du tilsætte geleringsmiddel eller bruge syltesukker i stedet for almindeligt sukker.
Giv dit syltetøj et ekstra twist ved at tilsætte krydderier som lakrids, kanel, vanilje eller chokolade.
Husk, rengøring af glassene er vigtig, når det kommer til syltning. Vask dem først grundigt med varmt vand og sæbe, og skold dem i kogende vand lige inden brug.Læs også: De 3 bedste is-opskrifter til sommer