Naturlig julepynt: Tørrede appelsiner i skiver

Duften er vidunderlig og den orange farver lyser op i ethvert julepyntet hjem. Det er super nemt at lave sine egne appelsinskiver, her får du en vejledning til at gøre det i din dehydrator samt fine ideer til hvordan de kan bruges.

Skrevet af Imerco, d. 09-08-2021 i Jul

Har du også forelsket dig i den fine pynt, som tilmed er naturlig og trendy? Så er du landet det helt rigtige sted, for her får du både tips til indkøb af appelsiner, vejledning til tørringen samt fine ideer til julepynt, hvori appelsinskiverne indgår.

Se alt julepynt

Tips, du kan bruge inden går i gang

TIP 1: Gå efter de mest orange appelsiner

Indkøb appelsiner, der har en tyk skal og en god, dyb orange farve, så der er mest muligt farve efter tørring

TIP 2: Kernerne?

Du kan vælge at lade kernerne være i dine appelsinskiver eller pille dem ud. Vær dog opmærksom på, at fjernes der mange kerner, så kan huller opstå, hvilket er fint for nogen, men uønsket for andre.

TIP 3: Skivernes tykkelse

Lad ikke skiverne være for tynde. Ellers risikeres det at noget af frugtkødet tørrer ind og laver grimme huller i skiverne. Prøv dig frem, men gå efter cirka 7 mm for et nogenlunde harmonisk look og lad i øvrigt endeskiverne og de allermindste skiver udeblive fra projektet, hvis du ønsker ensartede størrelser på dine skiver. 

toerrede appelsiner

Sådan gør du

  • Skær skiverne i cirka 7 mm tykkelse.
  • Tør eventuelt overskydende saft af med køkkenrulle.
  • Placer dem i din dehydrator, uden at skiverne lapper ind over hinanden.
  • Lad dem tørre i dehydratoren i cirka 8-9 timer ved omkring 40 grader.
  • Tjek herefter om de er tørre nok. Giv dem evt. længere tid efter behov.

Prøv også fremgangsmetoden til skiver af blodappelsiner eller grapefrugter, lime og citron, hvis du ønsker at skabe et mere eksotisk og nuanceret look.

Ideer til dekoration

De dekorative appelsinskiver kan bruges til alverdens fine kreationer. Her får du nogle ideer, som er nemme at gå til og som alle vil understrege dit julepyntede hjem på fineste vis.

toerrede appelsiner

Som ophæng på juletræet

Brug appelsinskiverne som helt klassisk julepynt, hvor du blot tilføjer en snor til ophængning. Så kan de pynte fint på juletræet eller en dekorativ lærkegren i en stor vase. Brug gerne snor i farver, som du kan lide for at understrege et personligt look.

Guirlande med appelsinskiver

Lad en smuk guirlande pynte i dit vindue, hvor lyset får lov at skinne igennem, så den orange farve fremstår endnu mere tydelig. Hvis du synes det er for kedeligt med appelsinskiverne alene, så kombinér med grankogler og rosmarinkviste. Så er du samtidig garanteret en skøn duft!

toerrede appelsiner

Appelsinskiver i adventskransen

Uanset om du går den simple vej eller går all in på pynt på årets adventskrans, så kan du tilføje tørrede appelsinskiver for at pifte dekorationen op. Ligeledes kan de smukke orange skiver pynte på hoveddørens krans – de vil faktisk holde sig friske i looket længere, når de kommer ud i kulden.

Kombinér dine appelsinskiver med gran, rosmarinkviste, granatæbler, laurbærblade, stjerneanis eller kanelstænger – kun fantasien sætter grænser!

Relaterede artikler

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet
Jul

8 uundværlige køkkengadgets i julekøkkenet

Sådan dækker du det farverige julebord
Jul

Sådan dækker du det farverige julebord

Sådan dækker du det moderne julebord
Jul

Sådan dækker du det moderne julebord

Sådan laver du fine 3D-julestjerner
Jul

Sådan laver du fine 3D-julestjerner