Opskrift: Flæskesteg i sous vide

Mørt kød og sprøde svær - har du ikke tilberedt flæskesteg med sous vide endnu, er det bare om at komme i gang! Her får du en lækker opskrift på at tilberede steg med sous vide fra sous vide-ekspert Karsten Tanggaard.

Skrevet af Imerco, d. 21-10-2020 i Inspirér mig
Se alt til sous vide

Ingredienser til 4 personer:

600 g flæskesteg
10-15 g salt

Sådan forbereder du din sous vide flæskesteg:

Check rillerne mellem sværene og skær evt. efter, så de går ned i fedtet (men ikke i kødet) hele vejen. Salt stegen grundigt med 10-15 g (1,5 tsk) salt og få det ned i rillerne.
Pak flæskestegen i en pose, og pres den godt sammen.

Sådan tilbereder du sin sous vide flæskesteg

Du kan grille din flæskesteg på forskellige temperaturer, alt efter, hvordan du ønsker din flæskesteg skal smage – og det er her sous vide træder ind i billedet. Lave temperaturer til dit kød i længere tid giver et godt saftigt kød.

  • 56° i 5 timer: 
    Kødet bliver rosa og lidt blødt, der er smager mildt af gris. Meget saftigt og mørt med nogen tyggemodstand. Fedt er ikke tilberedt.
  • 60° i 5 timer (anbefalet) :
    Din flæskesteg bliver rødmende, meget mørt og saftigt kød med lidt tyggemodstand. Middelkraftig smag af gris. Fedt er lidt tilberedt.
  • 66° i 5 timer:
    Flæskestegen er meget mør, men kødet er en anelse tørt. Du får en kraftig smag af gris.

Færdiggørelsen af din flæskesteg

Tør stegen GRUNDIGT af og masser igen salt ned mellem rillerne i sværen. Brun kødet på en maksimalt varm grill. Brug åben låge hvis muligt (så temperaturen falder og ikke ødelægger kødet for meget), indtil sværen er brun og sprød. Det tager omkring 20-25 min. Pas på, for det går pludseligt stærkt!

Skær kødet i skiver, læg dem på et opvarmet serveringsfad, og læg evt. ekstra svær ved.

 

Sous vide Karsten Tanggaard 

 

Se alle kogebøger

Relaterede artikler

Sådan dækker du et farverigt julebord
Inspirér mig

Sådan dækker du et farverigt julebord

Cremet espressomartini til at runde ugen af med
Inspirér mig

Cremet espressomartini til at runde ugen af med

Sådan holder du nytår anno 2017
Inspirér mig

Sådan holder du nytår anno 2017

Pulled duck i slowcooker
Inspirér mig

Pulled duck i slowcooker