Ditte Julie: Få hele historien

Du kender hende måske fra DR1-programmet Den Store Bagedyst. Få hele historien om Ditte Julies vej til det søde liv her.

Skrevet af Imerco, d. 15-08-2019 i Historien bag
Se by Ditte Julie stel- og bageserien her

Hvem:

Ditte Julie Jensen. Mor til to. Kagebogsforfatter, kageskribent, iværksætter, foredragsholder, TV-kok, influent og meget andet. Aktuel med sin egen bage- og stelserie ”by Ditte Julie”, som hun har udviklet og designet i samarbejde med Imerco. Især kendt for sin deltagelse i DR1-programmet ”Den Store Bagedyst” 2015. Vinder af DR’s Jule- og Nytårsbagedyst 2018.

Fra hobby til levevej

Foran mere end 1 million tv-seere bagte Ditte Julie sig ind i danskernes hjerter. Hun imponerede med sin kreativitet og talent i DR1 programmet, Den Store Bagedyst 2015, men det var først efter programmets afslutning, at Ditte Julie for alvor satsede på det søde liv. Det blev starten på en karriere, Ditte Julie på ingen måde havde forudset.

- Jeg har altid været enormt kreativ. Da jeg var helt ung, var det med saks og papir. Da jeg blev teenager, var det knap så sexet. Så rullede kagebølgen ind over Danmark, og jeg fandt stille og roligt ud af, at jeg kunne bruge min kreativitet ved at pynte kager. Men jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at det skulle blive min levevej.

Se bage- og stelserien by Ditte Julie her

Rollen som mor kickstartede det søde liv

Det var lidt af en tilfældighed, at Ditte Julie fandt passionen for det søde liv.

- Da min datter var helt lille, ville hun kun sove, hvis jeg gik tur med hende i barnevognen. Så i en lang periode havde jeg ingen pauser eller alenetid i løbet af dagen - jeg var hele tiden på. Når min kæreste kom hjem fra arbejde, tog han sig af vores datter, men jeg kunne ikke gå eller løbe en tur, fordi jeg ammede og derfor var nødt til at være i nærheden af hende. Så jeg valgte i stedet at gå i køkkenet og bage, og det fortsatte jeg med efter min barsel. De kager, jeg bagte, skulle ikke gå til spilde, så jeg havde tit kage med på arbejde, og mine kollegaer syntes, at jeg var for vild til at bage, og at jeg skulle melde mig til Den Store Bagedyst. Men det havde jeg egentlig ikke lyst til, så en dag gik de ind på mit kontor, lukkede døren og sagde ”Vi går ikke, før du har udfyldt ansøgningsskemaet”. Jeg tænkte; okay de får ret, og jeg får fred og sendte en ansøgning afsted.

Ditte Julie kom til casting, og lige pludselig var hun deltager i Den Store Bagedyst 2015, hvor hun nåede semifinalen. Men det var først efter programmets afslutning, at hun for alvor begyndte at dykke ned i kagekunsten og alle dens detaljer.

- Jeg fik enormt meget ros og selvtillid i programmet og fandt ud af, at jeg faktisk godt kunne bage. Det var ret interessant for mig at gå fra udelukkende at gå op i pynt til at finde ud af, hvor meget spændende kemi der er i at bage en kage. Hvad sker der, når man blander ingredienser og forskellige smagskombinationer? Der er sindssygt mange spændende ting, som jeg lige pludselig kunne dykke ned i og nørde. Men jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at det skulle blive min levevej, for det var jo slet ikke mig, der havde meldt mig til Den Store Bagedyst.

Se bage- og stelserien by Ditte Julie her

Se by Ditte Julie stel- og bageserien her

Tiden efter Den Store Bagedyst

- Mentalt var jeg slet ikke færdig med at idéudvikle efter programmets afslutning. Jeg havde så meget, jeg gerne ville vise. Alle mine idéer skulle ikke gå til spilde, så jeg lavede min egen blog, hvor jeg begyndte at dele mine opskrifter og fortællinger. Det blev lidt som en dagbog for mig, hvor jeg kunne dykke ned i detaljen omkring den enkelte kage. Der ligger så mange tanker bag mine kager, som jeg ikke fik tid til at fortælle om i Den Store Bagedyst. Via min blog kunne jeg dele ud af mine tanker og glæde andre. Få måneder efter Den Store Bagedyst rullede over skærmen, var jeg så heldig at få lov til at lave min første bog. Det var først her, at jeg for alvor begyndte at nørde alt den viden, jeg havde fået gennem Den Store Bagedyst og fik tid til at reflektere over de fejl, jeg havde begået. Det resulterede i endnu flere idéer og gåpåmod, så inden jeg havde set mig om, havde jeg startet min virksomhed og var gået 100% ind i formidlingen af det søde liv. For det fyldte alt - kagerne fyldte det hele.

I august 2019 lancerede Ditte Julie en helt ny bage- og stelserie, by Ditte Julie, til alle de bageglade. Serien er udviklet og designet af Ditte Julie i samarbejde med Imerco og byder på produkter til både bagning, pyntning og servering. Med multifunktionelt bageudstyr og et unikt stel inspirerer og skaber by Ditte Julie serien muligheden for, at alle kan fordybe sig i dessertkøkkenet.

Se bage- og stelserien by Ditte Julie her

Se by Ditte Julie stel- og bageserien her

Relaterede artikler

Mød ægteparret bag den ikoniske lysestage fra erik bagger a/s
Historien bag

Mød ægteparret bag den ikoniske lysestage fra erik bagger a/s

Timm Vladimir: “Køkkenudstyr er ligesom værktøj”
Historien bag

Timm Vladimir: “Køkkenudstyr er ligesom værktøj”

Genskabelsen af et ikonisk designklenodie
Historien bag

Genskabelsen af et ikonisk designklenodie

Etly Klarborgs eventyrlige juleunivers
Historien bag

Etly Klarborgs eventyrlige juleunivers