Ølglas: Sådan vælger du det rigtige

En god, skummende øl smager endnu bedre, hvis du hælder den i det rigtige glas. Men hvilke ølglas passer til hvilke typer øl? Følg vores guide og bliv klogere på, hvordan smag og form passer sammen.

Skrevet af Imerco, d. 09-04-2017 i Din guide
Se alle ølglas

Snifterglas

Snifterglasset minder i formen om et stort cognacglas og passer rigtig godt til mørke og stærke øl. Afrundingen foroven holder på skumkronen, mens du har mulighed for at sidde og varme øllet i hånden – en stærk, mørk øl skal gerne drikkes ved op til 12-14 grader.

Snifterglas

Hvedeglas

Et hvedeglas passer som navnet antyder perfekt til hvedeøl. Glasset er højt, slankt og snævrer en smule ind foroven, så skumkronen kan sætte sig og holde øllet perlende. Glasset svajer lidt, så den aromatiske hvedeøl bliver samlet, og du kan se livet og farven i øllet. Glasset har enten en lille stilk eller en kraftigere bund, så du ikke kommer til at varme øllet, der skal nydes iskoldt.

Gobletglas

Et gobletglas er et lille, lavt glas med stilk, der minder om et lille hvidvinsglas. Det passer rigtig godt til stærke øl med en kompleks og nuanceret smag som fx en stout med chili eller chokolade. Den brede flade giver plads til, at øllet kan blande sig og duften brede sig.

skibsglas ølglas

Pilsnerglas

Et pilsnerglas er højt, slankt og munder ud som en trompet, så der er plads til skumkronen, mens farverne fanges i det lange glas. Et ideelt glas til den lyse og lette pilsner eller en læskende schwarzbier.

Se også: Øllets dag: Sådan bruger du øl i maden

Amerikansk pintglas

I modsætning til det europæiske pintglas, som er et klassisk fadølsglas med runde sider og indsnævring i toppen, har det amerikanske rette sider og åbner sig foroven. Det er et godt allround-glas, der passer til de fleste øltyper. Med sin form kan du skabe en fyldig skumkrone, men det er stadig muligt at bedømme øllets farve og konsistens i glasset.

Pint glas

Lad endelig din øl skumme i toppen, når du hælder den op. Skumkronen virker som et låg, der holder på smagen, så din øl bliver ved med at være perlende og frisk.Se alle ølglas

Relaterede artikler

Kom godt i gang med din bryllupsplanlægning
Din guide

Kom godt i gang med din bryllupsplanlægning

Forkæl havens småfugle med hjemmelavede mejsebolde
Din guide

Forkæl havens småfugle med hjemmelavede mejsebolde

3 ting du (også) kan bruge din sous vide til
Din guide

3 ting du (også) kan bruge din sous vide til

Sådan laver du en smuk blomsterbuket
Din guide

Sådan laver du en smuk blomsterbuket