Lad den særlige aften begynde med perlende champagne i Charlotte Amalie champagneglas fra Holmegaard. Det romantiske glas er navngivet efter designerens elskede hustru, og Charlotte Amalie-serien er et af Holmegaards ældste designs. Det mundblæste glas med den overdådige kuglestilk er en charmerende del af enhver festlig lejlighed, fx som en ekstravagant detalje på brunchbordet.