Kaffemaskiner

2 varer
2 varer

Kaffemaskiner

(41)

Friskbrygget kaffe

Man skal bestemt ikke undervurdere en god kop kaffe – især ikke når den er friskbrygget og dampende varm. For mange mennesker begynder dagen nemlig først efter den første kop kaffe. Vi vågner mere og mere op i takt med lyden og duften af kaffen, der brygges. Derfor er vi helt med på, at kaffemaskinen udgør en vigtig del af din daglige rutine. En kaffemaskine skal praktisk talt kunne betjenes i søvne, og skal selvfølgelig levere den velkendte duft og smag, der gør kaffen til et dagligt højdepunkt.

 

Hvordan laver man kaffe på en kaffemaskine?

Når du skal lave kaffe på en kaffemaskine, er det bedst at bruge friskkværnet kaffe, der er fintmalet. Du skal bruge én strøget kaffeske, ca. 7 gram, til én kop kaffe. Vandbeholderens mål angiver hvor meget vand, du skal hælde i alt efter hvor mange kopper kaffe, du skal lave. Du skal f.eks. bruge 6 skeer kaffe, hvis du hælder vand til vandbeholderens 6-tal. Se vores 5 tips til at brygge bedre kaffe.

 

Hvilken temperatur skal kaffe brygges ved?

Du får det bedste resultat, hvis du laver din kaffe med vand der har den rette temperatur. Den bedste bryggetemperatur er 92-96 °C, for her får du alle kaffebønnens aromaer og smagsnuancer frem. Bruger du for varmt vand kan du nemlig skolde bønnerne, hvilket giver en mere bitter smag, og bruger du derimod for koldt vand, vil din kaffe mangle smag og dybde.

 

Hvordan afkalker man en kaffemaskine?

Du kan nemt og hurtigt afkalke din kaffemaskine med en opblanding af eddike og vand. Du blander blot én del vand med én del eddike eller én del eddikesyre og fire dele vand. Dernæst fylder du blandingen i din kaffemaskine, tænder og lader det løber igennem. Lad blandingen løbe halvt gennem og lad den virke i 20 minutter. Lad resten af blandingen løbe igennem efter 20 minutter. Det er vigtigt at skylle maskinen igennem med rent vand efterfølgende.

 

Hvilken type kaffemaskine?

Hvilken type kaffemaskine du skal vælge, er et af de store spørgsmål, men helt basalt kommer det an på, hvilken slags kaffe, du mest er til. Der er nemlig mange veje til en god kop kaffe.

 

Filterkaffemaskine

En filterkaffemaskine er en kaffemaskine, som de fleste kender. Den brygger den velkendte filterkaffe –hurtigt og nemt. Og så kan den lave mange kopper kaffe på én gang. Maskinen kan fås i mange forskellige varianter, designs, modeller og funktioner. Med en god filterkaffemaskine får du en god kop kaffe til at starte dagen. Se hvordan du får den bedste filterkaffe men vores guide sådan får du den perfekte kop kaffe.

 

Stempelkande

En stempelkande giver kaffe fyldt med smag og aroma. Med en stempelkande kan du brygge din kaffe præcis, som du bedst kan lide den. Du kan nemlig finjustere og tilpasse smagen alt efter hvad du eller dine gæster foretrækker. For at få det bedste resultat er det vigtigt, at du bruger groftmalede kaffebønner.

 

Pour Over

Pour Over er en populær måde at brygge kaffe på. Her hælder du vand over et filter med kaffe i – enten af papir eller af genanvendeligt metal – og kaffen brygges direkte ned i kanden. Resultatet er en aromatisk, fyldig og smagfuld kop kaffe – særligt hvis du bruger kaffebønner af god kvalitet. Husk at have en god termokande, hvis du får gæster, så kaffen ikke bliver kold.

 

Kapsel kaffemaskine

En kapsel kaffemaskine er den nemme vej til en lækker kop kaffe. En kapselmaskine laver espressobaseret kaffe. Der findes et stort udvalg af kapsler, så du kan finde din favorit kop kaffe – og din familie ligeså. Kapselmaskiner er ofte kompakte og meget nemme at betjene, og maskinen brygger en enkelt kop kaffen ad gangen direkte ned i din kop – hurtigt og enkelt.

 

Espressomaskiner

En espressomaskine giver dig en professionel kaffeoplevelse med ét tryk. Her får du mulighed for at lave smagfuld kaffe efter alle kunstens regler – med det rette tryk, den rette mængde vand og den rette temperatur. Har den også en indbygget mælkeskummer kan du lave alt fra den klassiske espresso til café-kaffe såsom café latte, cappuccino og latte macchiato. Alternativt kan du have en separat mælkeskummer.

 

Stort udvalg af kaffemaskiner

Imerco har et stort udvalg af kaffemaskiner, der dækker dit kaffebehov og dine krav til en kaffemaskine. Om du er til en klassisk Moccamaster, der leverer kaffe i topkvalitet eller en lille kaffebrygger, der passer til et par enkelte kopper, har Imerco kaffemaskinen til dig. Du kan også finde stempelkander, Pour Over og espressomaskiner i vores sortiment, hvis du er til mere end filterkaffe, eller blot vil udforske andre veje til en god kop kaffe. Du finder mange forskellige brands i vores store udvalg såsom Moccamaster, DeLonghi, KitchenAid, Smeg, Sage, Wilfa og Cook & Baker. Så du kan helt sikkert finde den rette hos os.

 

Køb de bedste kaffemaskiner hos Imerco

Hos Imerco finder du nogle af markedets bedste kaffemaskiner. Vi ved nemlig godt, at kaffe ikke bare er kaffe. Der skal en kaffemaskine af god kvalitet til at brygge en ordentlig kop kaffe, og det kan du finde iblandt vores sortiment af de bedste kaffemaskiner. Så du kan roligt gå på opdagelse i vores sortiment med visheden om at finde den rette kaffemaskine – flere af dem har gode anmeldelser, så du kan få et indblik i produktet.

 

Købsguide: hvilken kaffemaskine skal jeg vælge?

Hvilken kaffemaskine du skal vælge, afhænger i høj grad af dit behov og dit temperament. Måske sætter du pris på en kaffebrygger med indbygget kværn? Det kan også være, at du leder efter en kaffemaskine i et bestemt design, eller gerne vil have en model med en større eller mindre kande.

 

Design

Du kan få kaffemaskiner med forskellige designs og farver. Det kan være værd at have med i overvejelserne, da det er en køkkenmaskine, der står fremme på køkkenbordet. Alt efter hvilket brand og model du vælger, kan du få kaffemaskiner i farver såsom blå, rød og creme – men er du mere til de klassiske farver som hvid og sort, har vi et stort udvalg i disse farver.

 

Timerfunktion

En timerfunktion kan være en stor hjælp i hverdagen, hvis du f.eks. altid drikker kaffe om morgenen. Du gør blot maskinen klar med filter, kaffe og vand aftenen forinden og indstiller maskinens timerfunktion – så vil du vågne til duften af friskbrygget kaffe.

 

Med eller uden indbygget kværn

En klassisk kaffemaskine er som regel uden indbygget kværn. Nogle modeller findes dog med en indbygget kværn, som gør det nemt og bekvemt at lave smagfuld kaffe. Den indbyggede kværn kværner kaffebønnerne, så du får en friskkværnet kop kaffe med masser af smag og aroma. Hele bønner bevarer nemlig smagen bedre end formalet kaffe – derfor giver en indbygget kværn en bedre kaffeoplevelse. Den indbyggede kaffekværn er et praktisk alternativ til at have en separat kaffekværn ved siden af.

 

Drypstop

Med drypstop kan du nyde en kop kaffe selvom maskinen ikke er færdig med at brygge hele kanden. Du kan skænke en kop kaffe undervejs i brygningen uden at den resterende kaffe drypper ned på pladen. Du kan få både manuelt og automatisk drypstop. Den automatiske giver dig mulighed for at skænke en kop kaffe og stille kanden tilbage, hvorefter maskinen brygger videre. Med den manuelle skal du selv lukke af, så kaffen ikke drypper ned.

 

Kapacitet

Der findes kaffemaskiner med forskellige kapaciteter ift. kanden og vandbeholderen. Du kan få kaffemaskiner der kan brygge ned til 1 kop eller 2 kopper, men det mest normale er en der brygger mellem 8-12 kopper. Hvor mange kopper kaffe du skal kunne brygge, kommer an på, hvor mange du skal lave kaffe til ad gangen.

 

Appetit på en god kop kaffe

Kaffe er ikke bare kaffe – så enkelt er det! Kaffe er også hverdagsrutiner, hyggelig stemning og socialt samvær. Der er nemlig intet, der skaber hygge som en god, friskbrygget kop kaffe i et godt selskab. Så bare kom i gang med kaffebrygningen på den rette kaffemaskine – og skab selv rammerne for hyggelige stunder med familie og venner. Der er kaffe til året rundt, f.eks. en let og perlende iskaffe: espresso tonic, en krydret kaffedrik med blød fløde eller en lækker spicy julelatte. Får du gæster, så kan du roligt stole på vores opskrift på lækker isdessert: Affogato.

Derudover er kaffe også en vigtig del af hverdagsrutinen for mange – morgenkaffen der starter dagen og en kop kaffe, eller to, til en succesfuld arbejdsdag eller en effektiv studietid. Der er nemlig ikke noget, der får humøret til at stige som duften af friskbrygget kaffe med masser af smag og en fyldig aroma.

 

Køb din kaffemaskine hos Imerco