Den karakteristiske Lyngbyvase i porcelæn er blevet en sand designklassiker. Med sit enkle og minimalistiske udtryk er den perfekt til at fylde med overdådige, farvestrålende blomster og grene. Som stilleben tager denne vase på 8 cm sig også smukt ud på fx spisebordet eller sofabordet.
Om Lyngby vasen
Lyngbyvasen er i dag et af de mest ikoniske produkter fra Porcelænsfabrikken Danmark - Lyngby Porcelæn. Den cylindriske hvide vase blev designet ud fra 1930'ernes ideologi om at forene form og funktion. Overflødig ornamentering skulle ikke længere være en del af designet – vasen skulle stå i sin rene form og være brugbar. Lad Lyngbyvasen med de ikoniske riller få en plads i dit hjem.
Lyngby Porcelæn
Lyngby Porcelæn har siden 1936 været en markant del af dansk designhistorie med fokus på form og enkelhed. Brandet blev oprindeligt grundlagt i Kongens Lyngby og er kendt for sine ikoniske, riflede designs. Med respekt for designarven forener brandet klassisk håndværk med moderne produktion og skaber tidløse design til nutidens hjem.