Beskrivelse
Urtepotteskjuleren med riller fra Knabstrup Keramik er en dekorativ sag, der med garanti vil pynte i dit hjem.
- Inspireret af formgivningen på Knabstrup vasen
- Klassisk og tidløst udtryk
- Dansk design
Ikonisk urtepotteskjuler
Urtepotteskjulere har historisk været en meget vigtig del af Knabstrups sortiment. Produktionen af urtepotter startede i 1907, og Knabstrup blev hurtigt Skandinaviens største producent. De første urtepotteskjulere blev produceret i 1920’erne, og over tid er nye former og farver kommet til.
Den rillede urtepotteskjuler er inspireret af formgivningen på Knabstrup vasen, der er en original formgivning fra 1940érne. Knabstrups urtepotteskjulere bliver i dag glaseret i moderne og nutidige glasurer og farver.
Tradition og fornyelse fra Knabstrup Keramik
Siden 1897 har Knabstrup Keramik formgivet unikt kunsthåndværk og genkendelig brugskunst. Det er kærligheden til enestående og moderne keramik, der driver værket.