Slip kreativiteten løs, og bring de lækre opskrifter til live uden besvær med stavblenderen fra KitchenAid. Stavblenderen giver dig fuld frihed, da den er ledningsfri. På den måde kan du tage den med rundt i køkkenet og blende i de forskellige retter helt uden at skulle bokse med en drillesyg ledning.
- Genopladeligt 8 V litium-ion batteri
- Variabel hastighed
- Aftagelig blenderarm
Køkkenhjælperen der klarer ærterne
Uanset om du er til hummus, pandekager eller cremede supper, så kan denne stavblender klare opgaven til perfektion. Stavblenderen har variabel hastighed, som giver dig større fleksibilitet og kontrol, når du blender.
Stavblenderen kommer med en BPA-fri blenderkande med låg, som du kan bruge til at blende, servere eller opbevare din tilberedte ret i. Hvis du er mere til at blende direkte i gryden, kan du bruge den medfølgende grydebeskytter, der vil beskytte din gryde mod ridser.
Et design der rykker
Det lette og ergonomiske design gør det muligt at betjene stavblenderen med blot én hånd. Blenderarmen har et 4-punkts knivblad i rustfrit stål og er 20,3 cm lang - lang nok til at nå ned i dybe gryder og krukker. Når du er færdig med at bruge stavblenderen, kan du bare tage blenderarmen af og sætte den i opvaskemaskinen.
Opnå fuld frihed
Den ledningsfrie køkkenhjælper har et genopladeligt 8 V litium-ion batteri, som giver dig alt den kraft du har behov for, når der skal blendes til den lækre ret. Dertil får du selvfølgelig også en oplader, som kan give dig en fuldt opladet stavblender efter blot 2 timer, så du hurtig er klar til den næste store kokkerering. Stavblenderen har en batteriindikator, der lyser, når der er behov for opladning.
Hvis du har travlt og ikke kan vente på en fuld opladning, kan du oplade i fx 20 minutter og stadig have mulighed for at lave en lækker smoothie eller suppe.
Køkkenmagi siden 1919
KitchenAid er skabt til dem, der elsker at lave mad – fra passionerede hjemmekokke til professionelle. I over et århundrede har brandet kombineret ikonisk design, førsteklasses håndværk og professionel ydeevne i køkkenet. Hvert produkt er udviklet og fremstillet i robuste materialer, så du får en trofast køkkenpartner i mange år. Med et tidløst, dristigt design bringer KitchenAid både stil og funktion til dit køkken – og inspirerer til kulinariske mesterværker hver dag.