Skab den perfekte borddækning i alle regnbuens farver

Lad dig fortrylle af et vidunderligt væld af farver, som med garanti vil skabe glæde og smil hos dine gæster.

Skrevet af Imerco, d. 01-06-2021 i Inspirér mig

Er du til farver i din indretning, tøjstil eller bare en farvestrålende, glad person, så giv den gas med alle regnbuens nuancer, når du inviterer til fest.

I artikler her får du hele 5 konkrete tips og tricks til at skabe en magisk og fængende borddækning i farver.

Se alt borddækning

TIP 1: Vælg blomster i sæson

Det er klart, at der skal indgå et væld af farvede blomster til en farverig indretning. Men for at kredse udvalget ind, så gå efter blomster, som er i sæson. Du kan eksempelvis snildt lade grøftekants- og engblomster indgå i en sommerlig borddækning, mens det særligt vil være løgblomster og blomstrende vinterbuske, som kan være dekorative i den kolde sæson.

Har du svært ved at vælge, så start med at gå efter blomster i nuancer, der minder om dit services farver.

tablesetting inspiration

TIP 2: Vælg vaser i farvet glas

Ofte vælger man fuldstændig ens vaser, men for at skabe farverig dynamik, er det en fordel at lade vaserne være i forskellige farver. Hold dig til glas som materiale, da det, i modsætning til eksempelvis keramik, tillader stilkene at være synlige. Det giver et mere luftigt udtryk end ellers.

Se alle glasvaser

TIP 3: Ens glas, men flere nuancer

Når du dækker op til hver enkelt kuvert, så kan du lade rødvinsglasset være i én farve, hvidvinsglasset i en anden og vandglasset i tredje farve. Igen er det vigtigt at holde sig til samme materiale, men i stedet skeje ud på farverne.

Se alle glas fra Holmegaard

tablesetting inspiration

TIP 4: Tallerken-farvelade

Det behøver ikke kun være muligt at spise af hvide tallerkener, men kan ligeså vel være farverige. Lad den største, nederste tallerken være lys, mens den øverste, mindre kan være mørkere. Har du tilmed en forretsskål, så lad denne være en tredje nuance.

En hvid tallerken nederst kan sagtens mikses med andre farver, så du stadig får et farverigt bord.

Se alle tallerkener fra Rhombe

tablesetting inspiration

TIP 5: Cirkelformerede navneskilte med bånd

Den cirkulære form er organisk og mindre hård i sit udtryk end de klassiske, firkantede bordkort. Du kan nemt selv lave de runde bordkort med en udstanser, som kan købes i de fleste hobbyforretninger. Enten kan du opsætte skriften i bøjet form på computeren, eller du kan udstanse og så håndskrive navnene langs den buede kant.

Se alt bestik fra erik bagger

Relaterede artikler

Sådan dækker du et farverigt julebord
Inspirér mig

Sådan dækker du et farverigt julebord

Cremet espressomartini til at runde ugen af med
Inspirér mig

Cremet espressomartini til at runde ugen af med

Sådan holder du nytår anno 2017
Inspirér mig

Sådan holder du nytår anno 2017

Pulled duck i slowcooker
Inspirér mig

Pulled duck i slowcooker