FDB Møblers J80 spisebordsstol er en af de stole, man lægger mærke til – ikke fordi den råber, men fordi den står med en naturlig ro og balance. Det flettede sæde giver et varmt, tekstilt præg, og kombinationen af det massive træ og håndværket bag, gør stolen både smuk og behagelig.
- Håndflettet sæde
- Massivt egetræ eller bøgetræ
- Tidløs 50’er-stil
FDB Møbler
FDB Møbler blev født som et oprør. Et opgør med fortidens tunge møbler og en kærlighedserklæring til livet, som det leves – enkelt, funktionelt og ærligt. Siden 1942 har FDBs mission været klar: At skabe smukt og tidløst design, der er tilgængeligt for alle – ikke kun de få.
Møblerne er designet til hverdagen, og skabt af nogle af Danmarks mest visionære arkitekter og designere. Hver stol, hvert bord og hver reol bærer præg af en historie – men fælles for dem alle er ønsket om at bringe mennesker tættere sammen i hjem, der summer af liv.