Uanset om du foretrækker at handle på imerco.dk eller i din lokale Imerco-butik, kan du trygt mærke ordentligt efter om dine indkøb er de helt rigtige. Bliver du i tvivl om farve eller størrelse, eller fortryder dit køb, kan du heldigvis trygt benytte dig af vores fordelagtige bytte- og returregler – bare du har byttemærke eller kvittering.
Et godt råd: Hvis du vil være helt på den sikre side, så gem altid din kvittering – så kan det meste lade sig gøre!
"Øv, jeg har fortrudt - hvad gør jeg?"
Medbring din kvittering og vi tager gerne varen retur i 1 måned efter købsdatoen. Varen skal være i original emballage og stand. Du kan godt bytte varer, der er købt på imerco.dk i din lokale Imerco-butik. Har du kun byttemærke, men ingen kvittering, kan et tilgodebevis udstedes, så du kan købe noget andet lækkert senere.
”Åh nej, er tiden gået?”
Kan du godt lide lidt betænkningstid eller at være i god tid med gaveindkøb? Intet problem, du kan købe i Herning og bytte i Herlev – vi bytter gerne varer i 365 dage fra købsdatoen, husk blot kvitteringen. Har du købt en vare online, kan den selvfølgelig byttes i butik.