Brudgaranti

Imerco tilbyder brudgaranti på udvalgte stel. Som minimum gælder brudgarantien i 2 år. Du kan benytte dig af brudgarantien, hvis den vare, der er omfattet af brudgarantien, får et brud inden for 2 år efter købsdatoen. Medbring blot den ødelagte del, din bon og det brudgarantibevis, som du fik udleveret ved køb af stellet.

Benyttelse af brudgaranti på varer købt i butik

Du kan benytte brudgarantien i alle vores Imerco og Imerco Home-butikker. Garantien kan kun benyttes én gang pr. del. Vi giver ikke pengene retur ved brug af brudgaranti, men ombytter varen til en tilsvarende vare.

Benyttelse af brudgaranti på varer købt på Imerco.dk

Varer købt på imerco.dk er også omfattet af brudgaranti. Ved køb af varer fra Kähler på Imerco.dk får du medsendt brudgarantibeviset. Ved køb af varer fra Royal Copenhagen på Imerco.dk er brudgarantien en del af din faktura. Du finder brudgarantien nederst på fakturaen. Så hvis du skal benytte dig af brudgarantien, skal du blot henvende dig i en af vores Imerco eller Imerco Home-butikker med den ødelagte steldel, din faktura og evt. brudgarantibeviset. Ved køb af varer fra de øvrige mærker omfattet af brudgaranti på Imerco.dk får du ikke medsendt et brudgarantibevis. Skal du benytte dig af brudgarantien på disse varer, skal du derfor henvende dig i en af vores Imerco eller Imerco Home-butikker med den ødelagte steldel og faktura. 

Imercos brudgaranti dækker følgende mærker

Royal Copenhagen

Royal Copenhagen har 2 års brudgaranti på alt stel – undtagen Flora Danica. Du kan se og læse mere om Royal Copenhagens betingelser for brudgaranti her.

Pillivuyt

Pillivuyt har livslang brugsgaranti og 2 års brudgaranti på alt stel – også ovnfast og serveringsdele. Du kan se og læse mere om Pillivuyts betingelser for brugs- og brudgaranti her.

Rosendahl

Rosendahl har 2 års brudgaranti på alle stel. Du kan se og læse mere om Rosendahls betingelser for brudgaranti her.

Kähler

Kähler har 24 måneders brudgaranti på alle stel – dvs. kopper, tallerkener og morgenmadsskåle. Du kan se og læse mere om Kählers betingelser for brudgaranti her.

Eva Trio og Eva Solo

Eva Trio og Eva Solo har 10 års porcelænsgaranti på alle porcelænsprodukter. Du kan se og læse mere om Eva Trio og Eva Solos betingelser for deres porcelænsgaranti her

Lyngby

Lyngby har 24 måneders brudgaranti på 1. sortering tallerkener, krus og termokrus i porcelæn. Du kan se og læse mere om Lyngbys betingelser for deres brudgaranti her

Lyngby Porcelæn - Rhombe

Lyngby Porcelæn har 2 års brudgaranti på produkter i Rhombestellet, som har brudgarantibevis vedhæftet original købskvittering. Du kan se og læse mere om Lyngby Porcelæns betingelser for deres brudgaranti her

 

Brudgarantien dækker ikke 

  • Hvis bruddet er forsætligt eller opstået som følge af grov uagtsomhed.
  • Ved køb af 2. sorteringsvarer. Brudgaranti gælder kun ved køb af 1. sorteringsvarer.
  • Udgået varer, samt varer som ikke længere føres i Imerco eller Imerco Home.
  • Hvis købet er et erhvervskøb. Brudgaranti gælder kun for privatpersoner.
  • Vi giver ikke pengene retur ved benyttelse af brudgaranti, men ombytter til en tilsvarende vare.