Helt fordybet ser man på det blikstille vand, der kigger tilbage med ens eget spejlbillede. Her bliver vi lidt mere eftertænksomme, og det er som om, at man bedre kan se det hele lidt fra oven. Kigger man ud mod horisonten, kan man lige akkurat ane rundingen på Jordens overflade. Jo, jo den er god nok – Jorden er rund.
Stilen på dette 15 x 21 cm kort er nordisk og minimalistisk tilsat sarte pasteller, poesi, nostalgi og stof til eftertanke. Det er det københavnske design- og papirstudie ViSSEVASSE, der står bag. Kortet er trykt i Danmark på svensk miljøvenligt papir 350 gr. Silkmat. Der medfølger ikke en konvolut, men den kan tilkøbes.
Og så til sidst. Hvad betyder ViSSEVASSE egentlig? Ifølge designparret Dorthe Mathiesen og Karsten Noel Poulsen betyder udtrykket "bare rolig – det går nok alt sammen". For det gør det jo som regel.