Når du skal tilberede mad i køkkenet er Margrethe-skålen nærmest uundværlig. Om der skal bages, piskes eller opdeles ingredienser, så er skålene fra Rosti bare de bedste.
Til denne skål får du også et medfølgende låg. Hvis du har lavet en salat, men gerne vil gemme resten til senere, kan du bare sætte låget på, og ind i køleskabet. En smart funktion er at der også sidder et lille låg i midten som kan tages af, når du f.eks. skal piske flødeskum til ungerne.
Den kendte klassiker
Margrethe-skålen er en vellykket kombination af design og funktionalitet. Med sine flere end 40 millioner solgte eksemplarer har klassikeren for længst bevist sit værd.
Margrethe-skålen er designet for Rosti i 1954 på Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns tegnestue i København, og den er opkaldt efter Sigvard Bernadottes niece, den daværende tronfølger Margrethe af Danmark.
Margrethe skålene er fremstillet af melamin, hvilket har den gode egenskab at det holder formen, selv i berøring med meget varme fødevarer, hvilket er en stor fordel i forbindelse med madlavning.