Checkmark Neg NY

Klik & hent

Checkmark Neg NY

Byt i 1 år

Checkmark Neg NY

Prismatch

Lune og lyse tider er i vente, så gør havemøblerne og grillen klar. SE UDVALGET HER
  • Hjem
  • Om Imerco
  • Presse
  • Pressemeddelelser 2020
  • Sådan vil Imerco sikre julehandlen og Black Friday

Sådan vil Imerco sikre julehandlen og Black Friday

Hvordan sikrer man sine kunder en god og tryg oplevelse, samtidig med at man sikrer årets største omsætning? Skandinaviens største isenkram-kæde er klar med nye tiltag i en usikker tid.

Årets travleste tid står for døren, og intet er som det plejer. For Imerco, som for så mange andre retailers, er fjerde kvartal uden sammenligning årets vigtigste. Julehandlen ogBlack Friday er årets højdepunkt og genererer mere end 40% af omsætningen for Danmarks største isenkramkæde.

Den omsætning ønsker vi selvfølgelig ikke at miste, men vi er samtidig meget opmærksomme på ikke at gå på kompromis med kundernes og personalets sikkerhed,” udtaler administrerende direktør Frederik Oluf Brønnum.

Vores butikker skal være et trygt sted at handle, så der er naturligvis alle de nødvendige foranstaltninger i butikkerne, og så har vi ud over vores 1500 faste medarbejdere, ansat over 350 ekstra medarbejdere som juleassistance i håb om at vi kan hjælpe folk hurtigt og effektivt med deres juleshopping i butikken,” forklarer han.

Imerco har desuden indført en række initiativer i håb om at få kunderne til at købe deres julegaver tidligere i år og generelt brede deres indkøb ud over en længere periode samt for alvor handle omnichannel på alle platforme.

Dels har vi lavet nogle tiltag, der opfordrer folk til at handle julegaverne i god tid, og så står vi selvfølgelig klar til at gribe den øgede nethandel, Covid19 har båret med sig,” lyder det fra Frederik Brønnum.

Køb julegaverne i god tid

Prisgaranti og forlænget bytteservice er to af de initiativer, Imerco har iværksat for at opfordre folk til at købe julegaverne i god tid. Alle varer mærket med JULEPRIS bliver ikke billigere inden jul (heller ikke Black Friday), og alle varer der sælges i både butikker og webshops har siden 1. oktober fået byttemærker med, så de kan byttes helt frem til den 24. marts 2021.

Vi ønsker, at kunderne skal tænke, at der ikke er nogen grund til at vente. Hvis det alligevel ikke bliver billigere og gaven fremdateres til juleaften, så er det bare om at få den i hus med det samme, imens der er god plads i butikkerne og ingen julestress,” siger Frederik Brønnum.

Det er også Imercos håb, at den forlængede bytteservice vil mindske trængslen i butikkerne i de ellers travle dage lige efter juleaften, da folk har ekstra lang tid til at bytte.

Bliv hjemme og nyd juledagene med familien, der er masser af tid til at komme i Imerco i januar, når der ikke er så travlt,” siger Frederik Brønnum med et smil.

Onlinehandlen eksploderer

Også på onlinesalget har Imerco i den seneste tid oprustet markant. Siden Covid19’s indtog i marts 2020 har onlinesalget været i vækst og ligger indeks 180 mod sidste år.

Vi har igennem længere tid haft stigende fokus på en smidig og stabil håndtering af vores onlinehandel og omnichannel, og det kommer både os og kunderne til gode i den kommende periode, hvor vi forventer, at købsadfærden vil blive endnu mere digital,” fortæller Frederik Brønnum.

Imercos fokus på omnichannel betyder, at kunderne kan handle hvor og når de vil. Få leveret til døren, bestille hjem til nærmeste Imerco eller reservere varen hjemmefra, så den ligger klar til afhentning i butikken, når man kommer.

Hvis kunderne vil blive hjemme i sofaen, er der alle muligheder for det, og hvis de helst vil ned i butikken, er det nemt at komme hurtigt ind og ud, hvis det er det, man trives bedst med,” forsikrer Frederik Brønnum.

Black Friday bliver til Black Week

Black Friday kommer også til at se anderledes ud, end den plejer for den danskejede virksomhed, der har Mikael Goldschmidt som ejer.

Black Friday er blevet årets største handelsdag. I år peger alt på, at en stor del af den omsætning vil foregå online, så vi har investeret et stort millionbeløb i yderligere udvikling af vores weblager, samt også her ansat ekstra personale.

Desuden har Imerco valgt at aflyse dagstilbud, som kun gælder én dag, så der ikke stimles sammen i butikkerne. Derfor vil opfordringen lyde på at fordele sine indkøb ud over hele Black Week, som er ugen op til den 27. november.

Hos Imerco elsker vi et godt tilbud, men vi ønsker ikke at folk skal stå i lange køer for at få det. Derfor har vi udvidet alle vores tilbud til at gælde i flere dage, så kunderne har god mulighed for at vælge et tidspunkt, der passer dem, og vi opfordrer til at vælge et tidspunkt i yderkanten af dagen, hvor der ikke er så mange mennesker. Eller at blive hjemme i sofaen og få leveret det hele til døren,” afslutter administrerende direktør Frederik Brønnum.

For yderligere information, kontakt:

  • Administrerende direktør Frederik Brønnum, Imerco A/S, tlf. 43 20 10 00

Om Imerco

Imerco er Danmarks og Skandinaviens største isenkramkæde med mere end 160 butikker fordelt over hele landet og en årlig butiks- og onlineomsætning inklusiv moms på ca. 1,75 mia. kr. Derudover driver Imerco en af Danmarks største kundeklubber, Imerco+, med over 1 mio. medlemmer.

Imerco blev startet af visionære isenkræmmere helt tilbage i 1928 og fyldte således 92 år i 2020. Imerco blev i 2007 omdannet til kapitalkæde. I 2017 overtog Imerco detailkæden Inspiration.

Imerco er et datterselskab i M. Goldschmidt Holding koncernen.