Når man koger alle Danmarks byer ned til én plakat, hvad får man så? Et væld af middelalderkirker, borge, katedraler, ny arkitektur, museer, kulturinstitutioner, landemærker og historiske ikoner.
Her er der dog kun en brøkdel af alle de smukke bygninger, der findes i landet. Men den karakteristiske pølsevogn, Orange Scene og vindmøllen har fået en plads. Alt sammen dansk på hver deres måde.
Den danske grafisk designer og illustrator Martin Schwartz, der især er kendt for sine smukke, karakterfulde bybilleder og elegante, grafiske motiver, står bag denne illustration.