Lyngby har skabt en ny serie af eksklusive produkter med originale floramotiver fra Flora Danica – verdens største håndkolorerede floraværk udgivet i 1761-1883.
Originalt Flora Danica Stormhat motiv Håndlavet porcelæn
Serien bygger harmonisk videre på Lyngby kollektionen og er samtidig en hyldest til dansk historie – både i form af Lyngby Vasens unikke designarv og Flora Danicas naturhistoriske værdi.
Allerede i 1920’erne var trompetformede vaser populære i Danmark, og Porcelænsfabrikken Danmark fremstillede også forskellige trompetformede porcelænsvaser i 1930’erne og 1940’erne. Inspireret af disse tidlige designs fra Porcelænsfabrikken Danmark har Lyngby skabt den originale Lyngby trompet vase, som bevarer den smukke symmetri og balance fra den klassiske Lyngby vase. Lyngby trompet vasen i klar hvid porcelæn er perfekt til romantiske røde roser, en flot buket af vilde blomster eller som en elegant skulptur i sig selv.
Nøje udvalgt motiv - Stormhat
Blandt de mere end 3.000 Flora Danica motiver er den betagende og farverige stormhat med tavlenummer MDCXCVIII blevet nøje udvalgt til at pryde Lyngby trompet vasen i denne serie. Stormhat er en flot sensommerstaude, kendt for både dens smukke dybblå blomster og dens stærke giftighed.