Forretningsbetingelser

Imerco A/S
Webshoppen
Smedeholm 16
2730 Herlev

Henvendelse vedrørende ordrer:

Telefon: 98 18 98 38
E-mail: kundeservice@imerco.dk

Vi bestræber os på at besvare din e-mail inden for 1-5 hverdage

 

Forretningsbetingelser for Imerco Webshop gældende pr. 5. juli 2018

 

1. Indledning

Imerco.dk og Imerco Webshop ejes og drives af

Imerco A/S
Smedeholm 16
2730 Herlev
CVR.nr.: 26 57 25 17
(”Imerco”)

Disse forretningsbetingelser gælder i forbindelse med forbrugerkøb af varer på Imercos Webshop på Imerco.dk.


2. Bestilling af varer på Imerco.dk
Du kan bestille varer i Imercos Webshop på Imerco.dk.

Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du altid velkommen til at kontakte os ved at henvende dig til en af vores butikker eller kundeservice via kundeservice@imerco.dk.

Når du handler på Imerco.dk, indgås aftaler på følgende sprog: Dansk

Du skal være fyldt 18 år for at handle i Imercos Webshop. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.


3. Ordrebekræftelse
Imerco tager forbehold for manglende leverancer, udsolgte varer, stave- og trykfejl samt evt. pris- og afgiftsændringer frem til, at ordrebekræftelse er afgivet.

Du vil efter gennemførelse af en bestilling automatisk modtage en ordrebekræftelse via e-mail, der også indeholder information omkring retur- og reklamationsret.

Vilkårene gældende for et konkret køb vil blive medsendt din ordrebekræftelse.


4. Betaling
Alle priser i Imercos Webshop er dagspriser, angivet i danske kroner og inkl. moms samt alle danske afgifter, told mv. 

I Imercos Webshop kan betaling ske med betalingskort. Der kan betales med følgende kort: 

Dankort
VISA/Dankort
VISA/VISA Electron
Diners Club
Eurocard
Mastercard
Maestro
American Express
Forbrugsforeningskort

Der tages ikke gebyr ved betaling med betalingskort.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Imerco. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Imerco yder organiseret rabat til følgende persongrupper

Medlemmer af Imerco+, som du kan læse mere om her
Medlemmer af Forbrugsforeningen. Hvilke varer, der omfattes af rabatten til medlemmer af Forbrugsforeningen, samt rabattens procentsats vil efter anmodning kunne forevises. 

Der kan ikke benyttes gavekort, tilgodebevis eller Imerco+ bonuspoint som betaling i Imercos Webshop.


5. Levering
Levering sker kun indenfor Danmarks grænser og ikke til Færøerne eller Grønland. 

Din bestilling leveres 1-3 hverdage efter, at Imerco har modtaget ordren. Kan ordren ikke leveres inden for 5 hverdage, vil du modtage en e-mail  Din ordre sendes samlet, når den er komplet.

Fragtpriser:

Leveringssted:  0-299 kr. 300-999 kr. Over 999 kr.
 Afhentning i GLS Pakkeshop 29 kr. 0 kr. 0 kr.
 Levering til erhvervsadresse med GLS 29 kr. 0 kr. 0 kr.
 Afhentning i PostNord Pakkeboks 39 kr. 0 kr. 0 kr.
 Levering til privatadresse med PostNord 70 kr. 70 kr. 0 kr.


Imerco kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos PostNord eller GLS eller for forhold, der er udenfor Imercos indflydelse, herunder vejrforhold, mangelfuld leve-ring fra tredjemand m.m., medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

5.1 Levering og køb af større og tungere varer

Ved køb af større og tungere varer som f.eks. møbler, grill og havekrukker vil din ordre blive leveret med fragtmand. Derfor er leveringstiden op til 2 uger.

Ved køb af større varer vil du blive kontaktet af vores kundeservice, så I kan aftale nærmere om leveringen af din ordre.

BEMÆRK: Ved levering med fragtmand leveres din ordre til kantsten/gadeplan.

6. Fortrydelsesret og tilbagelevering
Du har 30 dages fortrydelsesret ved køb af varer i Imercos Webshop, ganske som ved køb af varer i Imercos butikker.

Ønsker du at fortryde købet, skal dette meddeles Imerco skriftligt indenfor 30 dage fra det tidspunkt, hvor du har modtaget varen, og varerne skal tilbageleveres til Imerco senest 14 dage efter, meddelelse om fortrydelse er afgivet. Fortrydelsesretten kan således ikke udnyttes ved blot at afvise modtagelse af varen.

Meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten kan ske ved indenfor 30 dage at rette henvendelse i en af vores butikker. Husk blot at medbringe den vare, du ønsker at tilbagelevere, samt kopi af faktura.

Udnyttelse af fortrydelsesretten kan endvidere ske ved indenfor 30 dage at sende en meddelelse til vores adresse eller vores e-mail adresse:

IMERCO A/S
Webshoppen
Smedeholm 16
2730 Herlev
kundeservice@imerco.dk

Meddelelsen skal være en utvetydig erklæring om, at du ønsker at udnytte din for-trydelsesret. Du kan vælge at vedlægge/vedhæfte vores returformular i udfyldt stand, men det er ikke et krav. Du skal dog altid vedlægge/vedhæfte en kopi af din faktura.

Varerne kan enten returneres sammen med meddelelsen om udnyttelse af fortrydelsesretten eller særskilt senest 14 dage senere. Alle varer købt i Imercos Webshop kan tilbageleveres i vores butikker over hele landet eller sendes til vores ovennævnte adresse.

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem retur. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer, hvis du sender varerne til os.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varerne. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Udgifterne til returnering vil afhænge af den specifikke vare. Du opfordres derfor til at orientere dig om priser hos forskellige fragtudbydere.

Når vi modtager varen retur, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet, inklusiv eventuelle leveringsomkostninger, men med fradrag af eventuel værdiforringelse, hurtigst muligt og senest 14 dage efter vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse af købet. Ved værdiforringelse forstås den eventuelle forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Det er altid en forudsætning for tilbagebetaling, at varen faktisk er modtaget retur, eller at du har dokumenteret, at varen faktisk er returneret.

Tilbagebetalingsbeløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du for eksempel betalt med betalingskort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

6.1 Fortrydelsesret og tilbagelevering ved større og tungere varer

Større og tungere varer er f.eks. møbler, grill og havekrukker.

Meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten kan ske ved inden for 30 dage at rette henvendelse til vores kundeservice på kundeservice@imerco.dk

Ved fortrydelse af køb af større og tungere varer, hvor fragtmanden er på din adresse, tager fragtmanden dine varer med retur igen uden yderligere omkostninger.

Ved fortrydelse af køb af større og tungere varer, hvor fragtmanden har leveret på- og er kørt fra din adresse, skal du kontakte vores kundeservice på kundeservice@imerco.dk. Kundeservice bestiller afhentning af dine varer, såfremt du ikke selv ønsker at stå for returneringen. Skal kundeservice håndtere returneringen af dine varer, skal du dække returomkostningerne på 249 kr.


7. Reklamationsret
Når du handler i Imercos Webshop, har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret i overensstemmelse med købelovens regler, hvis en købt vare lider af en mangel.

Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, afslag i prisen eller pengene tilbage, afhængig af den konkrete situation. Det forudsætter selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke eksempelvis er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Alle reklamationer skal fotodokumenteres med vellignende foto, som medsendes henvendelsen til vores kundeservice på kundeservice@imerco.dk sammen med kvittering eller faktura. Vi kan ikke tage stilling til en reklamation uden billeder af fejlen.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, kan du henvende dig i en af vores butikker eller indsende det til os på vores adresse:

Imerco A/S
Webshoppen
Smedeholm 16
2730 Herlev
kundeservice@imerco.dk

Når du returnerer varen, bedes du angive en beskrivelse af fejlen.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Imerco modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage.

Hvis du vil klage over en vare købt hos os, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.
Klagen indgives via http://ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores e-mail adresse: kundeservice@imerco.dk.

7.1 Reklamationsret ved større og tungere varer

Større og tungere varer er f.eks. møbler, grill og havekrukker.

Meddelelse om udnyttelse af reklamationsretten kan ske ved at rette henvendelse til vores kundeservice på kundeservice@imerco.dk

Alle reklamationer på større og tungere varer skal fotodokumenteres med vellignende foto, som medsendes henvendelsen til vores kundeservice på kundeservice@imerco.dk sammen med kvittering eller faktura. Vi kan ikke tage stilling til en reklamation uden billeder af fejlen.



8. Personoplysninger
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.

Ved at benytte Imerco.dk eller bestille varer i Imercos Webshop accepterer du, at Imerco registrerer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående.

Imerco respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personoplysninger, som du giver på Imerco.dk. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af dine personoplysninger. Imerco registrerer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor.

Du kan benytte Imerco.dk uden at fortælle os, hvem du er eller give personoplysninger om dig selv. Imerco.dk benytter cookies, se nedenfor i pkt. 9, men benyttelsen af Imerco.dk medfører ikke i sig selv registrering af personoplysninger.

Imerco har dog brug for visse personoplysninger for at kunne handle med dig og levere varer, nyheder og andre tjenester til dig. Imerco registrerer og behandler derfor personoplysninger om dig, som du selv afgiver, eksempelvis når du:

foretager et varekøb i Imercos Webshop
tilmelder dig et nyhedsbrev
deltager i en konkurrence
sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback, eller
i øvrigt giver personoplysninger til os via Imerco.dk eller på anden måde.

Ved afgivelse af personoplysninger samtykker du i, at Imerco behandler personoplysningerne, herunder at Imerco:

registrerer de personoplysninger, du afgiver
registrerer oplysninger om de køb, du foretager på Imerco.dk

Imerco sælger, overdrager eller på anden måde videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart. Dine personoplysninger kan dog blive overladt til vores samarbejdspartnere, som i så fald behandler dine personoplysninger på vores vegne og efter vores konkrete og formålsbegrænsede instruks (en såkaldt databehandler).

Imerco opbevarer ikke informationer om dine betalingsmidler, for eksempel kort-numre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende.

Formålet med registreringen og behandlingen af personoplysninger er at kunne levere købte varer til dig samt hjælpe ved eventuelle fejl i forbindelse med bestilling og levering.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er dit samtykke.

Personoplysninger opbevares i 5 år for at opfylde bogføringslovens bestemmelser. Personoplysninger opbevares i Danmark.

Du har til enhver tid ret til at

få oplyst, hvilke personoplysninger, Imerco har registreret om dig
få rettet ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante personoplysninger
få overflyttet sine registrerede personoplysninger til tredjemand
bede om at få slettet alle personoplysninger.

Du kan til enhver tid trække samtykke til behandling af personoplysninger hos Imerco tilbage. Dette påvirker dog ikke lovligheden af den hidtidige behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagetrækningen heraf.

Den dataansvarlige er

Imerco A/S
Smedeholm 16
2730 Herlev
CVR. nr.: 26 57 25 17

Ethvert spørgsmål og enhver anmodning, begæring eller henvendelse i øvrigt vedr. persondata skal ske skriftligt til kundeservice på kundeservice@imerco.dk.

Klage over Imerco A/S’ behandling af personoplysninger kan rettes til

Datatilsynet
Borgergade 28,5
1300 København K

dt@datatilsynet.dk

www.datatilsynet.dk

Imerco A/S er en del af M. Goldschmidt Holding A/S koncernen, og Imerco A/S er derfor omfattet af koncernens databeskyttelsesrådgiver (Data Protection Officer):

DPO Frederik Lauritzen
M. Goldschmidt Holding A/S
Grønningen 25
1270 København K
Telefon 33630900
E-mail: dpo@mgh.dk


9. Cookies
Imerco.dk anvender cookies til at indsamle oplysninger.

Læs mere om cookies på Imerco.dk her.

 

Revideret 16. april 2018.