Den Nysgerrige er én af fem figurer i Kählers nye serie Character. Nysgerrighed er den grundlæggende følelse af at ville kende til noget ukendt, og Den Nysgerrige skal minde os om at forblive nysgerrige gennem hele livet. Kählers figur, den Nysgerrige, er den perfekte gave til at markere livets store begivenheder til dåben, konfirmationen eller studenten.
Skulpturelle og upolerede personligheder
Serien Character består af fem forskellige figurer designet af skulptør Malene Bjerke. Hver figur har sin egen fortælling og er en hyldest til menneskets forskelligheder og specifikke karakteristika. De fem figurer i Character-serien er udført som mennesker, der er på forskellige stadier i livet - fra det nysgerrige barn til den eftertænksomme ældre, fra den reflekterende unge til livsnyderen og den drømmende pige. Det har samtidig været et mål at skabe nogle figurer der med deres kantede og upolerede udtryk skal illustrere, at ingen af os mennesker er perfekte.