Borddækningen behøver ikke altid være helt simpel og farveløs. Det er blevet populært at bruge flere farver og materialer når bordet skal dækkes op til gæster, og både fødselsdage og middage med gode venner får lidt ekstra liv ved hjælp af en personlig opdækning. Imerco Home har skabt en smuk serie af glas i en let grøn farve og geometriske slibninger, som leder tankerne tilbage til gamle tider og store middage på slottet. Brug disse farvestrålende hvidvinsglas i kombination med en enkelt hvid dug, smukke farverige blomster og levende lys. Glassene kan også fint kombineres med andre farvede glas og dit personlige stel. Glasset rummer 29 cl og skal vaskes op i hånden.
N.B. Da glasset er håndlavet kan der forekomme variationer i farvenuancerne. Derfor kan du opleve, at glassene ikke er helt ens.