Vasen fra Georg Jensens Frequency kollektion er med det blanke rustfri stål og den bølgede form på en og samme tid rå og elegant. Det bølgende stål leder tankerne hen på havets stærke kræfter, og det er da også her, at designeren bag – Kelly Wearstler – har fundet sin inspiration. Vasen kan både bruges til en smuk buket, men er også et skulpturelt værk i sig selv.
Designet af Kelly Wearstler Kan anvendes både indendørs og udendørs Udformet i blankpoleret rustfrit stål
Frequency – En forening af Californien og Skandinavien
Frequency kollektionen fra Georg Jensen er skabt gennem et samarbejde med den californiske designer Kelly Wearstler. Lyset, vinden og bølgerne der karakteriserer de californiske kyster har inspireret den bølgelignende form på elementerne i Frequency kollektionen, mens det enkle udtryk og rene materiale er klassisk Georg Jensen. For at bringe Wearstlers vision til live har Georg Jensens designteam udviklet nye teknikker til arbejdet med metal. Elementerne i Frequency kollektionen er designet til at reflektere lys og varme i de rum, hvor du vælger at placere dem.