Den legesyge lille gris er en del af venneflokken af Kählers klassiske sparedyr. Sparegrisen er en nyfortolkning af Kählers originale, historiske design, hvor de kreative og fantasifulde figurer blev skabt for at træne keramikernes tekniske færdigheder.
Sparegrisens ører er sat på i hånden, hvilket giver hver gris sit helt eget udtryk.
Øverst på ryggen finder du et hul til mønter, og når opsparingens skal hæves, kan pengene komme ud igen via et hul i bunden, der lukkes med en prop.
Sparedyrsgrisen er en oplagt gave til barnedåben, fx sammen med en lille start på børneopsparingen.